Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Sillebroløb i solskin

Flere end 500 deltagere i alle aldre kunne søndag formiddag nyde godt af, solen havde valgt at stråle ned over Frederikssund, da det efterhånden traditionsrige Sillebroløb blev sat i gang.

I løbet af en time blev deltagerne efter fælles opvarmning sendt afsted, med de hårde hunde på halvmarathon-distancen som de første - sluttende med deltagerne i børneløbet på 2 kilometer.

Ruten var lagt, så det undervejs var muligt for de, der endnu ikke var sendt afsted - eller måske også for de, der var hurtigst i mål - at opmuntre de andre løbere med klapsalver og tilråb.

Og det benyttede løberne sig af, så der var masser af gensidig opbakning og godt humør at hente, hvis man havde kræfter til at lytte til kommentarerne fra torvet ved Sillebroen.

Selv om det gik hurtigt, kunne også deltagerne på halvmarathon-distancen godt nyde de mange opmuntrende tilråb
Selv om det gik hurtigt, kunne også deltagerne på halvmarathon-distancen godt nyde de mange opmuntrende tilråb

De vandt

Hos herrerne skilte blot to sekunder vinderen fra nummer to efter de 21,1 kilometer på halvmarathon-distancen, da Bo Foged fra SØAM kom i mål i tiden 1 time, 15 minutte rog 18 sekunder foran den lokale  Jens Grønbek.

Hos kvinderne var den lokale veteran Nina Weiss Madsen suveræn i tiden 1:27:41 - og dermed næsten 11 minutter hurtigere end nummer 2, Marie Bastian Mortensen, der kom i mål i tiden 1:38:17

 

Du kan se mere om løbet og de øvrige resultater på Fjordløbernes hjemmeside

 

Deltagerne til børnedistancen på to kilometer gør sig klar til start
Deltagerne til børnedistancen på to kilometer gør sig klar til start
Publiceret: 31. Oktober 2016 03:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere