Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Se på fugle ved Eskilsø

Frederikssund Årets sidste naturformidlingstur går til Eskilsø torsdag 14. september fra klokken 16 til 20.

Eskilsø har et rigt fugleliv på enge og i søer. Fuglene yngler, raster eller er vintergæster. Her vil biolog Erik Mandrup Jacobsen blandt andet fortælle om de fugle, deltagerne ser undervejs, trækfugle som passerer forbi øen og pleje af øen.

I løbet af turen serveres en sandwich og sodavand.

Interesserede samles ved Havnen ved Østskov klokken 16.00, følg Skovvejen fra Sønderby, hvorfra der sejles over til øens havn. Kom derfor i god tid. Der sejles i en mindre båd, og der er redningsvest til alle.

Der kan max deltage 30 personer. Tilmelding på mail blmog@frederikssund.dk.

Arrangementet er en del af Blå Flag i Frederikssund Kommune.

Publiceret: 07. September 2017 08:51

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere