Frivillige har siden den 24-åriges forsvinden ledt efter ham på og omkring Roskilde Fjord. Det var da også en frivillig, der lørdag fandt ham i vandkanten ud for Asgaard.
Frivillige har siden den 24-åriges forsvinden ledt efter ham på og omkring Roskilde Fjord. Det var da også en frivillig, der lørdag fandt ham i vandkanten ud for Asgaard.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Savnet 24-årig fundet druknet

Frivillig fandt druknet mand i vandkanten

Frederikssund 14 dages uvished er forbi for familien til en 24-årig mand, der har været savnet siden lørdag 14. oktober.

Lørdag kort efter frokost blev manden nemlig fundet druknet i nærheden af Asgaard i Frederikssund.

Mandag blev der afholdt ligsyn:

“Men der er ikke i forbindelse med fundet af ham noget, der tyder på, at der skulle være sket en forbrydelse,” oplyser faglig koordinator i Nordsjællands Politi, Camilla Priegel.

Den savnede blev ifølge hende fundet af én af de mange frivillige, der siden den 24-åriges forsvinden på fjorden har ledt efter ham på og omkring Roskilde Fjord.

Han forsvandt i bølgerne, da han sammen med en 22-årig kammerat var ude at sejle, og der opstod brand på båden, de to var ombord på.

Branden fik de to til at springe overbord, men kun den 22-årige fik reddet sig, mens den nu fundne 24-årige mand ikke kunne svømme og druknede.

Den 22-årige er nu sigtet for brandstiftelse, da politiets mistænker ham for at have sat ild på båden for at få udbetalt forsikringspenge.

Publiceret: 30. Oktober 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere