Sange om hundedrabet i St.Rørbæk er nu færdigefterforsket, men uopklaret. Arkivfoto
Sange om hundedrabet i St.Rørbæk er nu færdigefterforsket, men uopklaret. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Politiet et halvt år efter hundedrab: Intet match mellem våben og hagl

Hunden Kaizer blev aflivet, efter dens ejere fandt den skudt og hårdt såret foran et hus i St.Rørbæk. Ved en ransagning fandt politiet et våben på adressen. Nu, et halvt år efter er sagen færdigefterforsket, men stadig uopklaret

Af Birgitte Masson

For godt et halvt år siden blev den fire-årige familiehund - labradorblandingen Kaizer fundet skudt og hårdt såret foran et hus i St.Rørbæk. Ved en ransagning på adressen tilhørende en 45-årig mand fandt politiet efterfølgende et våben. Dengang fortalte Michael Gaml fra Nordsjællands Politi, at det var et lovligt ejet våben, som kunne være det våben der blev brugt, da hunden blev skudt.

Våbenet blev sendt til nærmere undersøgelse, men nu viser det sig imidlertid, at der ikke er et match, mellem det våben politiet fandt på adressen, og det hagl som blev opereret ud af hunden Kaizer. Det fremgår i en besked fra Nordsjællands Politi til familien:

'De tekniske erklæringer vedr. undersøgelsen af det våben som blev fundet under ransagningen viser, at det ikke var det våben, som det dræbende hagl var affyret i. Sagen er færdigefterforsket og sendt til afgørelse hos anklagemyndigheden.' Men familien er frustrerede, de så nemlig gerne, at sagen blev opklaret.

“Vi er kede af, at politiet ikke har formået, at undersøge sagen grundigere. Denne sag har været alt for lang tid undervejs, hvor vi har gået i uvished, og vi synes at ransagningen af naboens hus blev foretaget alt for sent,” fortæller Natasja Wildenrath til Lokalavisen.

Publiceret: 09. Februar 2018 10:47

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt