Lørdag slår Perron 1 dørene op på Langes Torv. Her er både klassiske modeltog og avancerede, computerstyrede modeller.
Lørdag slår Perron 1 dørene op på Langes Torv. Her er både klassiske modeltog og avancerede, computerstyrede modeller.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Perron 1 slår dørene op: Her er en model til alle

Både feinschmekere og begyndere kan forsyne sig i ny butik med speciale i model-jernbaner

Bedstefædre og børn.

Det kan meget vel gå hen og blive dobbelt-målgruppen for den nye modeltogs-butik Perron, der lørdag slår dørene op på Langes Torv, i de lokaler, der tidligere husede Tøj og Sko.

Siden 2007 har Bo Larsen og hustruen Heidi haft en webshop med modeltog, og i de seneste to år har de drevet en fysisk butik i Helsinge.

Og nu rykker familien så til Frederikssund og slår dørene op til et sandt Mekka for modeltogs-interesserede men sønnen Max som butikschef:

“80 procent af vores salg foregår på nettet. Men det er vigtigt, at kunderne også har mulighed for at se og mærke togene i virkeligheden, hvis man har tænkt sig at skulle bruge måske 5 - 10.000 kroner på et tog, Og så var der nogle gode lokaler ledige her samtidig med, at vi var ved at have for lidt plads i Helsinge,” siger Bo Larsen.

Han har selv interesseret sig for modeltog fra barnsben, men har det meste af sit voksenliv arbejdet i radio-branchen:

“Men da Fona, hvor jeg var ansat, begyndte at skrante, brugte jeg det som anledning til at leve drømmen ud,” fortæller Bo Larsen om skiftet fra radio- til tog-branchen.

Selv er han meget optaget af model-opbygningen af landskaberne, der kan supplere togbanerne:

“Hvis det er gjort rigtigt, kan det på et billede være svært at se, om det er rigtige omgivelser eller opstillet. Det er fascinerende,” siger han til Lokalavisen.

På hylderne finder man blandt andet de klassiske elektriske tog:

“Men det er faktisk meget få analoge tog, der bliver solgt i dag. Det meste er digitalt, så man kan styre både lyd, lys og røg fra sin computer, og og vores mest avancerede modeller er computerstyrede anlæg, hvor man kan styre både tog- og biltrafik ved hjælp af minisatelitter, som man også kender det fra GPS-systemerne.”

Publiceret: 08. September 2017 09:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt