Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Pamperi på kulturområdet

Tom Lysgaard Borgernes Liste Frederikssund

Kulturrådet har reelt udspillet deres rolle, som høringspart på kulturområdet. Efter snart 4 år i Byrådet kan Borgernes Liste konstatere, at pamperiet indenfor kulturverden i Frederikssund er vidt udbredt.

Eksemplerne er utallige. Kulturrådet består af kulturforeninger i kommunen, men det store problem er, at Kulturrådet er skabt af Kenneth Jensen fra S, som selv sidder i fritidsudvalget. Ligeledes er både Jesper Wittenburg, og Lars Jepsen Sølvhøj repræsenteret i Kulturrådet for S. Ovenikøbet i bestyrelsen.

Når Kulturrådet sender høringssvar ind til Fritidsudvalget er det reelt S folk, som formulerer høringssvarene til deres egne folk. Når Kulturrådet skal finde frivillige fra foreningerne, er der ingen, der melder sig, og de selvsamme politikere må selv springe til som frivillig.

Det skaber en politisk proces, som minder om DDR, og det er en hel uholdbar situation, da politikerne ikke kan skelne mellem de roller, de skal varetage. Der sker en meget uheldig sammenblanding af interesser.

Nu kan vi efter fire år, og vi gentager fire år, være på vej med en løsning, som kan løse noget af problemet. Vi er ved at arbejde med faste tilskud til de foreninger, som har været her i mange år. Så behøver vi ikke Kulturrådets anbefalinger (læs S politikernes) og kan bruge vores arbejdstid på at skabe nye kulturoplevelser for borgerne.

Ligeledes arbejder vi nu med en konkret model for organiseringen af vores kulturhuse, som vil betyde, at vi kan give gratis brug af kulturhuse til vores foreninger, og få mere kultur for pengene i kommunen.

Borgernes Liste vil arbejde for et etisk kodeks for byrådspolitikere, og de forskellige roller, som de varetager, og som bliver blandet sammen med deres politiske virke. Det sker på baggrund af de oplevelser, vi har haft på kulturområdet.

Publiceret: 02. Marts 2017 09:35
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

Annonce
ANNONCER
Se flere