Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

ORI får erstatningsbane

ORI-Fodbold får en erstatningsbane. Det besluttede Fritidsudvalget onsdag aften og etableringen af banen vil begynde i foråret.

frederikssund ORI-Fodbold har ønsket at få en erstatningsbane, da de ikke længere kan anvende græsbanerne ved Ådalens Skole Syd. I stedet skal klubben bruge de nye baner i den kommende idrætsby. Da banerne i idrætsbyen først står klar i sommeren 2019, har ORI-Fodbold brug for en anden løsning indtil da.

Det er derfor besluttet, at der lægges rullegræs på den grusbane, der ligger på Bjergvej i Frederikssund tæt ved ORI-Fodbolds klubhus. Klubben har selv ønsket denne løsning. Banen vil fungere som en midlertidig erstatningsbane, indtil banerne i Idrætsbyen er klar.

“Jeg er glad for, at vi nu har en løsning på plads for ORI-Fodbold, så de kan fortsætte deres aktiviteter, indtil idrætsbyen står klar. Det er vigtigt, at vores foreningsliv har gode vilkår. Derfor håber jeg, at løsningen, som vi har fundet sammen, vil leve op til forventningerne,” siger Morten Skovgaard (V), formand for fritidsudvalget.

ORI-Fodbold havde adgang til to baner på den gamle Ådalens Skole syd. Derfor har de også ønsket to erstatningsbaner. Fritidsudvalget besluttede derfor, at Frederikssund Kommune fastholder dialogen med ORI-Fodbold med henblik på, at der findes en løsning for den anden erstatningsbane.

Arbejdet med at lægge rullegræs på grusbanen forventes at gå i gang i løbet af foråret 2017.

pressemeddelelse

Publiceret: 13. Marts 2017 11:52

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

ANNONCER
Se flere