Der var god interesse for info-centret på åbningsdagen. 
Foto: Vejdirektoratet
Der var god interesse for info-centret på åbningsdagen. Foto: Vejdirektoratet
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Nyt info-center om bro, Vinge og S-tog

Tirsdag fik også Frederikssund sit eget info-center om anlægsprojekter

FRederikssund Der er godt gang i de helt store byggeprojekter i Frederikssund Kommune i disse år.

Og dem skal borgerne kunne følge med i.

Derfor åbnede allerede i december det første infocenter, hvor borgerne kan få viden om og følge fremskridtene med at opføre Kronprins Frederiks Bro. Og tirsdag fik Frederikssund så også sit eget center.

Det nye infocenter har til huse på Østersvej 4 i Frederikssund med udsigt over fjorden og det område, hvor den kommende Kronprinsesse Marys bro skal bygges. Men til forskel fra centeret i Skibby, så er der ikke alene informationer om broprojektet, men også om udviklingen i byen Vinge.

Endvidere informerer Banedanmark om sporfornyelsen af S-banen på strækningen Frederikssund - Valby, og endelig er der en række plancher om naturformidling. Bygningen på Østersvej indeholder også et testlaboratorium primært for skoleelever, hvor de kan teste deres ingeniørfærdigheder.

Informationscentret i Frederikssund vil fremover være bemandet og åbent for besøgende:

Første lørdag i måneden kl. 10-15

Torsdage kl. 14-18

Ved åbningen bød borgmester John Schmidt Andersen (V) velkommen til de fremmødte. Og han benyttede lejligheden til igen at plædere for færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen. Foto: Vejdirektoratet.
Ved åbningen bød borgmester John Schmidt Andersen (V) velkommen til de fremmødte. Og han benyttede lejligheden til igen at plædere for færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen. Foto: Vejdirektoratet.
Publiceret: 02. Marts 2017 09:44
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Frederikssund

Annonce
ANNONCER
Se flere