Temaaften på Toftemosegaard om børn der mistrives

Skibby Psykologselskabet Toftemosegaard i Skibby afholder temaaften d. 14. juni 2018 kl. 18.30-21.30. Emnet ’børn der mistrives’ henvender sig til forældre med børn i alderen 6-12 år. På temaaftenen vil man høre oplæg af aut. psykolog Flemming Zuschlag Christiansen og psykolog Katrine Herbst Ahlquist, som vil fortælle om børn, der mistrives, og give deres bud på, hvordan man som forældre kan støtte ens barn. Der vil være mulighed for at være aktiv deltager med udgangspunkt i de særlige problematikker, som man står i. Temaer, man vil komme ind på: Hvad er almindelige hverdagsproblemer for et barn, og hvad er mistrivsel? Tegn på mistrivsel hos et barn – bl.a. angst, lavt selvværd, OSD, ADHD, stress og depression, kontaktbesvær, ensomhed, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd og isolation. Hvad stiller man op som forældre til et barn, som mistrives- pisk eller gulerod, krav og konsekvenser, empati og mentalisering. Hvordan starter man en forandring hos barnet. Du kan læse mere på cenku.dk Tilmelding post@toftemosegaard.dk (Skriv: ’Tilmelding til temaften om opdragelse’, og oplys navn, adresse og antal deltagere)

Publiceret 22 May 2018 00:00

SENESTE TV