Igen i år afholdes der Havnens Dag på den lille, hyggelige Kignæs Havn, hvor alle kan komme og stifte bekendskab med det våde element.Foto:Kignæs Havn

Igen i år afholdes der Havnens Dag på den lille, hyggelige Kignæs Havn, hvor alle kan komme og stifte bekendskab med det våde element.Foto:Kignæs Havn

Havnens Dag på Kignæs Havn

Maritime oplevelser i Jægerspris for hele familien igen i år

Havnens Dag på Kignæs Havn, Jægerspris, er én ud af de omkring 100 danske lystbådehavne, der lørdag d. 9. juni åbner havnen for lokalbefolkningen i anledning af Havnens Dag. Der vil være masser af gratis maritime oplevelser til alle aldersgrupper på havnen. Kignæs Havn var også sidste år med i den landsdækkende begivenhed, som trak mere end 100.000 besøgende en tur på havnene rundt omkring.

Gratis aktiviteter for alle

Havnens Dag er for alle. Man kan gratis prøve en række forskellige aktiviteter i Kignæs Havn. På programmet er bl.a. “Åben Båd”, hvilket betyder, at man kan komme ombord i en sejlbåd, en motorbåd, en jolle, en kajak eller en fiskerbåd. Og der vil også være aktiviteter til lands. Mad, drikke og is kan købes i dagens løb og børnene kan bl.a. deltage i krabbevæddeløb. Det endelige program for Kignæs Havn vil ligge klar i slutningen af maj.

“Vi glæder os meget til igen at byde en masse lokale gæster velkommen på havnen og lover, at vi har spændende aktiviteter klar til dem lørdag d. 9. juni,” siger Kignæs Havns lokale Vild med Vand-tovholder - Bent Frandsen.

Publiceret 18 May 2018 14:00

SENESTE TV

Barok i kirken

Onsdag den 3. juli lyder der velklingende barokmusik, som kan nydes i de helt rigtige omgivelser under Skibby Kirkes store hvælv, der gengiver stemningen og atmosfæren i musikken helt tæt på publikum.

Koncerten begynder klokken kl. 19.30, og du kan høre et helt nyt program med Bachs berømte Dobbeltkoncert for fløjte, barokviolin og cembalo, Vivaldis koncert "L'estro armonico” – Den harmoniske have, Couperins "Le Tic Toc Choc" – Vækkeuret, der løb løbsk! og ikke nok med det - Daquins "Le coucou" Gøgen, der ikke ville holde op med at kukke!

Programmet spilles af den italienske barokviolinist Roberto Falcone, fløjtenisten Mogens Friis og den svenske cembalist Anders Danman. Alle tre musikere er af international klasse med omfattende koncertvirksomhed både i Skandinavien og det øvrige Europa.