Slagtøjseleverne Katja Michaelsen og Sander von Müllen i koncentreret øvning. Pressefoto

Slagtøjseleverne Katja Michaelsen og Sander von Müllen i koncentreret øvning. Pressefoto

Pyjamas-party og slagtøjscafé på Elværket

Musikskolen byder på teenage-kor 23. og masser af trommer 24. maj

Musikskolen holder to cafékoncerter på Elværket i den kommende uge.

Onsdag 23. maj kl. 19 har teenagekoret T drops indbudt gode musikalske venner til at lave den lille forestilling T drops and Friends, der i år har undertitlen 'Girls Pyjamas Party'.

I bedste Grease-stil underholder koret og vennerne med sange af alle slags fra opera til de nyeste hit – selvfølgelig også med musik fra Grease.

Vennerne er blandt andre medlemmer fra musikskolens børnekor og juniorkor, singer-songwriter Laura Dalum, bandet Shuffled Cards og pianisten Bertha Vidstein.

Entré 40 kr. inkluderer et glas bobler og lidt snacks, mens man venter. Billetter i døren.

Torsdag 24. maj kl. 19 har musikskolen flyttet alle slagtøjsinstrumenter og trommesæt i Elværket til alle tiders slagtøjscafé.

Musik for enhver smag

Musikskolens slagtøjs- og trommeelever, slagtøjsorkestrene Percussion Young Stars og Percussion All Stars og deres forrygende, trommeslageren Jens Stoklund og vibrafonisten Carsten Skov, lover et brag af en aften med musik for enhver smag.

Her er der gratis entré og Musikskolens Støtteforening sælger forfriskninger.jesl

Publiceret 17 May 2018 00:00

SENESTE TV

Mindeord om Knud Lindeløv

Lærer Knud Lindeløv, Frederikssund, blev født d. 25. august 1924 og døde d. 11. november 2018 i sit eget hjem.

Knud Lindeløv havde sin opvækst i Køng Præstegård.

Som uddannet lærer bosatte han sig sammen med sin hustru Aase Lindeløv i Frederikssund, hvor han blev ansat på Falkenborgskolen.

Da Marienlystskolen blev bygget, indgik han fra start af i lærerteamet der. Han underviste bl.a. i matematik, fysisk og kemi, indtil han gik på pension i 1984.

En del kender ham også for de ca. 50 huse, han tegnede og stod for opførelsen af i Frederikssund og omegn. Desuden var Knud i en årrække kirkesanger i Stenløse-Veksø sogn.

Knud Lindeløv efterlader sig 3 børn, 4 svigerbørn, 8 børnebørn og 12 oldebørn.

Knud Lindeløv vil blive husket for sit ihærdige engagement og gåpåmod overfor alskens udfordringer, sit intense nærvær og sin store kærlighed til familien. Æret være hans minde.

Bisættelse fra Frederikssund Kirke lørdag d. 24. november kl. 12.

Inga, Søren og Susanne Lindeløv