Lopper på Færgegården

I disse dage sættes der telte op, og de mange loppeting finder vej til Færgegården.

Endnu en gang er det nemlig de blå spejdere i Jægerspris, der sætter alle sejl til for at tjene penge til spejderarbejdet i Grevinde Danner Gruppe. Hele året er spejdere, forældre og ledere i gang med at samle ting fra velvillige sponsorer og private, der har gode ting, der kan bruges til det hyggelige loppemarked i de smukke omgivelser i Færgegårdens have.

Der er dømt hygge og godt humør, fra loppemarkedet åbner lørdag d. 2.juni kl. 10.

Som alle de tidligere år står en stor mængde mennesker klar til at foretage nogle gode kup, når afspærringen fjernes. Helt indtil søndag eftermiddag er der fine ting at købe.

Hvis gæsterne skulle blive sultne, er der mulighed for at købe lidt mad eller kaffe og kage eller en lille is. Der er også lotteri og tombolaer, med præmier. Spejderne er hele weekenden aktive på området, der bliver lavet bål, sovet i telte og i det hele taget gået til den.

Publiceret 17 May 2018 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV