Treble clef harmony (musical)

Treble clef harmony (musical)

Moderne folk- og rootsmusik mellem fjordene

Fredag den 25. maj præsenterer foreningen Musik mellem Fjordene folk- og rootsbandet Basco. Også denne gang er det den hyggelige Rejsestald i Jægerspris, der lægger lokaler til.

Dansk folkemusik er inde i en rivende udvikling. Musikken er blevet hip og efterspurgt og den tiltrækker et stort nyt ungt publikum. Basco er et centralt element i denne udvikling. Med virtuositet, nærvær og pulserende energi tager de os med på en autentisk, musikalsk rejse. De forener på fornemmeste vis skandinavisk, engelsk, keltisk og amerikansk tradition og gør det til deres helt egen originale lyd med sprøde arrangementer og intensitet i særklasse.

Bascos sublime sceneoptræden har ført dem verden rundt, hvor de har optrådt på de største folk-festivaller og begejstret publikum med deres komplekse variation af musikalske fortællinger, der rummer alt fra medrivende, sveddryppende rytmer til melankolske, betagende sange – fælles for dem alle er, at musikken og fortællingen er i centrum.

De fire musikere, der hver især virtuost repræsenterer deres instrument, smelter sammen til en sjælden enhed og som publikum bliver du båret ind i en verden af rå energi og smuk samklang.

Bascos seneste album blev ved sidste års Music Reward tildelt titlen Årets Album og Ale Carr, som også kendes fra gruppen Dreamer's Circus, blev udnævnt til Årets Musiker. Det er kvalificerede folk vi får besøg af!

Ved koncerten hos Musik mellem Fjordene den 25. maj har Basco indvilget i at spille un-pluged og dermed blot med Rejsestaldens fine akustik som klangbund. Det bliver med andre ord en enestående chance for at komme hel tæt på musikken.

Billetter til koncerten kan købes på place2book.com Kik ind på foreningens blog på musikmellemfjordene.blogspot.dk og find link til den korrekte billetside. Eller find koncerten på Rejsestaldens kalender.

Publiceret 16 May 2018 00:00

SENESTE TV