Gudstjeneste i det fri

Frederikssund 2. pinsedag, mandag den 21. maj kl. 11, fejrer folkekirkerne i Frederikssund fælles friluftsgudstjeneste på Kalvøen mellem vikingebopladsen og lystbådehavnen. Der plejer at troppe rigtig mange op, og kirkerne ser frem til at byde velkommen endnu engang til den traditionsrige 2. pinsedagsgudstjeneste. Overskriften i år er: ’Flammerne er mange.’ Pinse symboliseres ofte med ild – for der gik ild i de første kristne, så de fik mod til at fortælle om, hvem Jesus er. I tilfælde af regn flyttes gudstjenesten indendørs i Islebjerg Kirke, Ansgarsvej 2. I tvivlstilfælde kan man ringe til Lotte Højholts telefonsvarer, 2938 8151 og få oplyst om vi er ude eller inde. Man kan også kigge forbi www.frederikssundkirke.dk. I år er det alle kirkerne i den gamle Frederikssund Kommune, som inviterer.

Publiceret 15 May 2018 10:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV