Christine Aabel Helms udstiller blandt andre i Langes Magasin fra den 1. til den 14. maj.

Christine Aabel Helms udstiller blandt andre i Langes Magasin fra den 1. til den 14. maj.

Ny farverig udstilling i Langes Magasin

Fra d. 1. til d. 14. maj vil det i Langes Magasin være muligt at se malerier fremstillet af de re billedkunstnere Birgit Skovgaard Larsen, Holbæk, Christine Aabel Helms, Holbæk, Kirsten Sandersen, Roskilde, og Birgit Helms, Aarhus.

Det er lidt af en tilfældighed, at de re har fundet sammen for at lave deres første fælles udstilling i Langes Magasin. Ideen opstod ved en fælles middag i Frederikssund i 2016, hvor en udstilling i den gamle bygning blev besøgt.

Malerierne fra billedkunstnerne, der har mange års erfaring, er meget forskellige. Olie, oliekridt, akryl med mere indgår som malermedie. De har alle den fælles passion at udleve deres glæde for smukke og klare farver igennem maleriet. Emnerne bevæger sig fra det naturalistiske til det abstrakte med stor diversitet.

Ferniseringen finder sted tirsdag d. 1. maj fra 16:00 til 18:00. Udstillingen vil herefter være åben dagligt fra 13:00 til 17:00 til og med d. 14. maj.

Birgit Skovgaard Larsen

Birgit Skovgaard Larsen

Birgit Helms

Birgit Helms

Kirsten Sandersen

Kirsten Sandersen

Publiceret 24 April 2018 00:00

SENESTE TV

Året er startet godt for FC Fjordbold.

Lørdag eftermiddag vandt holdet igen, og har nu hentet fuld gevinst i begge kampe hidtil i 2019.

Men hvor sidste uges 6-1 sejr mod Albertlund IF blev hentet med flot spil og relativt overbevisende, så var der mere mudder i maskineriet i dagens hjemmekamp mod Nørrebro Futsal.

Møllegaardhallen dannede en flot ramme om kampen, og fra start lignede det igen, at Fjordbold ville spadsere sig til en overbevisende sejr, da man allerede efter tre minutters spil var foran 2-0 på mål af henholdsvis Brian Mengel og Marco Aurelio.

Men herfra mistede Fjordbold lidt gnisten og gæsterne spillede sig fint ind i kampen. På få minutter midt i første halvleg fik de også scoret to mål, og således kom gæsterne på omgangshøjde. På dette tidspunkt var kampen meget lige og bølgede frem og tilbage.

Kort før pausen fik hjemmeholdet så et vigtigt rygstød, da Marco Aurelio fik scoret til 3-2. Målet var til gengæld værd at vente på.

Brian Mengel spurtede frem i venstre side, hvorefter han spillede på tværs til Marco Aurelio, der med et elegant chip fik bolden over keeperen og i nettet.

I anden halvleg var Fjordbold fortsat ikke sprudlende som til at starte med, men de fik lukket mere ned for gæsterne, der havde vanskeligere ved at komme til afslutninger end i første halvleg.

Mål blev der ikke scoret mange af, og hjemmeholdet tillod sig endda at misse et straffespark undervejs. Men en af kampens store oplevelser var ligesom sidst Brian Mengel – og han fik lidt ro på holdet og hjemmepublikummet med målet til 4-2.

I kampens allersidste minut kom så også Morten Hauglund på scoringslisten, og dermed sluttede det 5-2. Et resultat, der får sejren til at fremstå mere overbevisende end den i virkeligheden var.

Skarphed og koncentration bliver to vigtige fokusområder, når FC Fjordbold spiller igen i den kommende weekend. Der venter nemlig København Futsal, som netop nu indtager 1. pladsen i Liga Øst. København har fortsat ikke tabt, men Fjordbold kan hænge optimismen på det faktum, at den omvendte kamp sluttede 4-4, og hvor Fjordbold i den grad var ovenpå flere gange undervejs.