Slangerup-yndling får hjemmebane i VM-kval

Slangerups Mikkel Michelsen sikrede sig fredag adgang til VM-kvalifikation, der køres i Slangerup

speedway Han har kørt på banen fra dén dag, han var gammel nok til at dreje gashåndtaget i bund. Og nu får Mikkel Michelsen den bedst tænkelige mulighed for at sikre sig adgang til årets finale, hvor adgangen til næste års VM-grandprix-serie bliver sikret. Fredag aften endte han nemlig på andenpladsen i kvalifikationsløbet i Holsted, og sammen med vinderen af løbet - Niels Kr. Iversen - kvalificerede han sig dermed til 2. runde af kvalifikationen, der køres i Slangerup lørdag den 19. maj. Også holdkammeraten Michael Jepsen Jensen er videre i kvalifikationen. Han skal efter sin 3.-plads dog en tur til Zarnovica i Slovakiet. Løbet sendte samtidig både Mikkel Michelsen og endnu et lokalt talent, Andreas Lyager, videre i kvalifikationen frem mod EM.

Publiceret 23 April 2018 11:00

SENESTE TV