Skatteminister på bro-besøg:

Vil sikre fradrag på 1/4 til pendlere

Mandag var skatteminister, karsten Lauritzen (V), på besøg ved Kronprinsesse Marys bro, og her fortalte han om arbejdet med at sikre pendlerne et fradrag på brokørslen

Af
Jakob Markert

Mere og mere tyder på, at pendlere, der hver dag skal køre over Kronprinsesse Marys bro, når den efter planen står færdig i 2019, bliver stillet et skattefradrag i udsigt.

Mandag havde MF'er og byrådsmedlem i Frederikssund Hans Andersen (V), således inviteret sin partikollega og skatteminister, Karsten Lauritzen (V), ud til bro-byggepladsen i Frederikssund. Her hørte han om arbejdet med byggeriet, fik en rundvisning i området, og mulighed for at fortælle om hans planer for det mulige pendlerfradrag.

“Vi prøver at finde finansiering til fradraget på Finansloven for 2019. Nu ved vi endnu ikke, hvor meget det præcis kommer til at koste at krydse broen, men vi arbejder på at finde omkring 10 mio. kr. om året, der vil betyde, at vi kan sikre et fradrag på omkring 1/4 af prisen for pendlere,” fortalte Karsten Lauritzen, der kun mente, at det vil være rimeligt at indføre sådan et fradrag på Kronprinsesse Marys Bro, ligesom man kender det fra kørsel på flere andre danske broer:

“Frederikssund bliver det første sted, hvor der kommer brugerbetaling på en motortrafikvej. Det er derfor svært for mig at forklare pendlerne i Frederikssund, hvorfor de ikke skal have et fradrag, som man ser det andre steder. Vi er nødt til at sikre en rimelighed i skatteinddragelsen, og jeg ser derfor gerne, at fradraget kommer til at gælde fra broen åbner.”

Hans Andersen var efter at have snakket med skatteministeren også optimistisk omkring, at pengene til fradraget nok skal blive fundet.

“Jeg er meget optimistisk, men det, som mange ikke er klar over, er, at det kræver en lovændringer. Så der ligger lidt arbejde forude, men jeg tror på, at pengene nok skal komme,” sagde han.

Betalingsanlæg i udbud

Ved ministerbesøget var der også repræsentanter fra Vejdirektoratet, der fortalte om byggeriet, ligesom de kom ind på processen med at finde en passende betalingsløsning til broen.

“Der er stadig tre udbud med i kapløbet om at få etableringen af betalingsanlægget. Det er fastlagt, at anlægget skal indeholde nummerpladeregistrering, hvilket muliggør, at vi kan bygge broen uden bomme. Derudover arbejdes der også på, at man kommer til at kunne betale med BroBizz, som vi kender det fra kørsel på Storebælt- og Øresundsbroen,” fortalte Kim Aksel Sørensen fra Vejdirektoratet.

Karsten Lauritzen lyttede interesseret og stillede spørgsmål, indtil han blev nødt til at tage videre til næste aftale i den stramme ministerkalender.

“Som skatteminister har jeg meget skrivebordsarbejde. Derfor er det sjovt at få lov til at komme ud på en byggeplads. Jeg har også altid været fascineret af, hvordan man kan bygge så store ting som en bro. Jeg vil derfor glæde mig til at køre over den, når den står færdig,” sluttede han.

Undervejs Kim Aksel Sørensen fra Vejdirektoratet de to Folketingsmedlemmer om byggeriet. Foto: JM.

Undervejs Kim Aksel Sørensen fra Vejdirektoratet de to Folketingsmedlemmer om byggeriet. Foto: JM.

Hvis det står til Hans Andersen og Karsten Lauritzen (V), kan de kommende bro-pendlere se frem til et skattefradrag. Foto: JM.

Hvis det står til Hans Andersen og Karsten Lauritzen (V), kan de kommende bro-pendlere se frem til et skattefradrag. Foto: JM.

Publiceret 17 April 2018 10:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV

Færgegården skruer tiden tilbage på Blå Nat

Rekreation, romancer og roulader - Frederikssund Museum, Færgegården, skruer tiden tilbage til 1960’ernes Danmark, når Jægerspris Hovedgade ’går i blåt’ den 1. juni. 1960’erne er et årti, som vi både kender som de glade tressere og en turbulent tid. Det er en tid med højkonjunktur, der bl.a. betyder en udflytning fra storbyen, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og mere rum til fritid, ferie og tilkøb af efterkrigstidens goder såsom bil, køleskab og tv. Det sætter sit præg på Danmarkskortet, hvor parcelhusene skyder op i forstæderne, mens sommerhusene bliver yndede tilflugtsmål. Den nye livstil sætter også præg på madkulturen, hvor kvinderne får mindre tid i køkkenet. Det betyder en drejning væk fra det sparsommelige og tidskrævende – og en helt ny bølge båret af overskud og interesse. 60’ere er dog også en tid med markører som rock’n’roll, sociale protester og et trykket politisk klima, hvor vi i år kan fejre 50-året for studenter- og ungdomsoprørerne i ’68.