Skæv dag:

Bilist taget med både sprut og kokain i blodet

Manden vil blive sigtet, oplyser politiet

Af
Finn Due Larsen

Finn Due Larsen

En 46-årig mand havde en en bogstaveligt talt meget “skæv” dag i trafikken søndag aften.

Han blev ved 19.30-tiden stoppet af politiet på Frederikssundsvej, mellem Store Rørbæk og Frederikssund.

Patruljen havde mistanke om at han var påvirket, og ganske rigtigt. En prøve viste, at han havde både alkohol og kokain i blodet.

Manden, der er fra Italien, vil blive sigtet for at have kørt bil i påvirket tilstand. Han blev efter anholdelsen løsladt igen.

Publiceret 16 April 2018 10:38

SENESTE TV

Mindeord om Knud Lindeløv

Lærer Knud Lindeløv, Frederikssund, blev født d. 25. august 1924 og døde d. 11. november 2018 i sit eget hjem.

Knud Lindeløv havde sin opvækst i Køng Præstegård.

Som uddannet lærer bosatte han sig sammen med sin hustru Aase Lindeløv i Frederikssund, hvor han blev ansat på Falkenborgskolen.

Da Marienlystskolen blev bygget, indgik han fra start af i lærerteamet der. Han underviste bl.a. i matematik, fysisk og kemi, indtil han gik på pension i 1984.

En del kender ham også for de ca. 50 huse, han tegnede og stod for opførelsen af i Frederikssund og omegn. Desuden var Knud i en årrække kirkesanger i Stenløse-Veksø sogn.

Knud Lindeløv efterlader sig 3 børn, 4 svigerbørn, 8 børnebørn og 12 oldebørn.

Knud Lindeløv vil blive husket for sit ihærdige engagement og gåpåmod overfor alskens udfordringer, sit intense nærvær og sin store kærlighed til familien. Æret være hans minde.

Bisættelse fra Frederikssund Kirke lørdag d. 24. november kl. 12.

Inga, Søren og Susanne Lindeløv