Sunket jolle var falsk alarm

En helikopter blev tidligt tirsdag morgen rekvireret, da politiet fik en henvendelse om en synkende jolle i fjorden ved Frederikssund

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

En beboer på Borgervænget i Frederikssund tog ingen chancer og kontaktede Nordsjællands Politi, da hun og hendes familie kl. 6.39 tirsdag morgen spottede en sunket jolle i Roskilde Fjord.

“Familien fortalte, at de kunne se en jolle ligge med bunden i vejret med motoren på. Familien var overbevist om, at jollen ikke havde ligget der dagen før,” siger Erik Andersen, der er faglig koordinator hos Nordsjællands Politi.

Under alle omstændigheder valgte politiet at slå alarm til Frederiksborg Brand & Redning, ligesom en helikopter blev rekvireret til en eftersøgning.

Nordsjællands Politi har efterfølgende meldt ud på Twitter, at der ikke var tale om en drukneulykke.

“Der er fundet en delvis sunket jolle syd for Kronprins Frederiks Bro. Der er tale om en båd, som var fortøjret og havde taget vand ind. Intet yderligere,” lyder det fra Nordsjællands Politi.

Publiceret 13 March 2018 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV