Alkohol, hash og fantasy:

Politiet stopper flere påvirkede bilister

Af
Af Jakob Markert

På en ellers helt normal tirsdag lykkedes det politiet ved deres rutinetjek at stoppe hele tre påvirkede bilister forskellige steder i Frederikssund kommune. Det oplyser Nordsjællands politi. Den første var en 58-årig mand, der allerede kl. 8.43 blev stoppet, da han kørte i sin Citroen på Slagslundevej i Frederikssund. Manden havde drukket spiritus, og politiet kunne ved deres test derfor måle en promille over det tilladte. Om aftenen kl. 20.55 samme dag blev en 22-årig mand fra Skibby stoppet på Østergade i Skibby. “De test, der blev foretaget, viste et udslag på THC, hvilket er tegn på, at chaufføren havde røget hash, og han var da også i besiddelse af 2,8 gram hash,” fortæller politiassistent Nino Petersen fra Nordsjællands politi. Lige da kl. rundede midnat mellem tirsdag og onsdag røg dagens tredje bilist i politiets fælde. Denne gang drejede det sig om en 29-årig mand, der kørte i en Citroen Berlingo på Gammel Marbækvej i Frederikssund. Da politiet gennemsøgte bilen, fandt de en lille flaske indeholdene væsken GHB - bedre kendt som stoffet Fantasy. “Udover kørsel i påvirket tilstand bliver manden også sigtet for kørsel i frakendelsestiden, samt for at opgive falsk identitet til politiet, hvilket kan skyldes, at manden allerede var eftersøgt til afsoning,” siger Nino Petersen.

Publiceret 10 January 2018 12:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV