DEBAT:

Indlæring forstyrres af stråler

Karin Nørgaard, Gyldenstens Vænge 170, 3600 Frederikssund
Frederikssund kommune har de senere år indkøbt store mængder bærbare computere, tablets og installeret flere og kraftigere wifi-routere på skolerne og i institutionerne. Udstyret benyttes i undervisningen og i det pædagogiske arbejde med vore børn og unge i kommunen.
MEN - det indkøbte isenkram er trådløst. Trådløst isenkram benytter mikrobølger til at overføre data fra en enhed til en anden enhed. Megen anerkendt forskning viser desværre, at mikrobølger forårsager hukommelsessvigt, indlæringsvanskeligheder, ADHD-lignende adfærd, uro i kroppen og påvirker kort- og langtidshukommelsen. Vi kan vel alle være enige i, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende teknologi, som medfører de nævnte tilstande hos vore børn og unge.
Hvorfor mon Frankrig har fjernet wifi fra børnehaver? Hvorfor mon et stigende antal skoler verden over kabler computerne og slukker for det trådløse netværk? Mon ikke det er på tide, at vi forholder os til internationale advarsler og forskning på området?
Hvilke kandidater vil påtage sig at gøre noget ved ovenstående efter valget?

Publiceret 14 November 2017 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV