Bilist kørte ind i blomsterkrukke og faldt i søvn

24-årig bilist havde natten til søndag en uheldig køretur i Slangerup

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

Et mindre solouheld fandt natten til søndag sted på Kongensgade i Slangerup. Det oplyser Nordsjællands Politi fra sin døgnrapport. En 24-årig mand, der var frakendt sit kørekort, påkørte cirka kl. 3.15 en blomsterkrukke, inden han kørte fra stedet. “Kort efter, cirka kl. 3.25, blev manden fundet sovende i bilen på Ny Øvej i Slangerup. Der har ikke været tale om spirituskørsel, men manden er sigtet for kørsel i frakendelsestiden og overtrædelse af færdselsloven,” siger Camilla Priegel, faglig koordinator hos Nordsjællands Politi.

Publiceret 09 October 2017 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV