Tyv stjal bilnøgler, men lod bilen stå

Af
Af Birgitte Masson

En 47-årig kvinde, som fredag aften var taget i Frederikssund Svømmehal, fik sig efter sin tur i bassinet noget af en forskrækkelse.
For det aflåste skab i omklædningsrummet, hvor hun havde lagt sine værdigenstande, var forsøgt opbrudt. Det var ikke lykkedes gerningsmanden at åbne skabet helt men dog nok til, at man ved håndsrækning kunne nå de bilnøgler og briller, som kvinden have lagt ind i skabet.
Efterfølgende havde gerningsmanden fundet kvindens parkerede bil foran svømmehallen. Der var blevet rodet lidt i den, men da der tilsyneladende ikke var fundet noget af værdi, havde tyven smidt nøglerne på sædet. Til alt held havde man ladet bilen stå.

Publiceret 25 September 2017 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV