Handicaphund var ikke velkommen:

Krigsveteran smidt ud af storcenter

Jan blev bedt om at forlade Sillebroen, da han havde sin handicaphund med. Begrundelsen lød: Kun blindehunde er velkomne

Af
Af Birgitte Masson

Som tidligere Balkan-soldat har 45-årige Jan Nielsen været vidne til nogle gruopvækkende episoder. Som følge deraf lider han i dag af Post Traumatisk Stress og er førtidspensionist.
Han træder sjældent udenfor hjemmet - og endnu sjældnere uden sin bedste ven og uundværlige støtte, servicehunden Balder. For uden den ved sin side, ville Jan have det svært, for ikke at sige umuligt, ved at være ude blandt andre mennesker på grund af angst.
Men den ruhårede blandingshund var ikke velkommen, da Jan mandag skulle i Sillebroen for at handle ind til ham og børnene, der til daglig bor hos deres mor i Jægerspris.
“Jeg var på vej ned mod Kvickly, da en vagt kommer hen til mig og siger, at jeg ikke må have hunden med i Sillebroen. Jeg fortæller, at det er en servicehund, og at den er godkendt for handicappede.”
Ifølge Jan var Balder i snor, og havde et servicehundeskilt på ryggen. Ifølge Jan fisker han også sit servicehundebevis op af lommen, og viser det til vagten.
“Vagten ringer til sin chef, og siger så, at det kun er blindehunde, som må være i Sillebroen. Men jeg forklarer, at servicehunde bliver sidestillet med blindehunde. Jeg fortæller vagten, at jeg er handicappet, hvortil han siger, at jeg da ikke er handicappet.”
Ifølge Jan bad vagten ham om at gå på en meget insisterende og hård måde. Jan spørger, om han må tale med vagtens chef, hvortil svaret er nej.

Tæt på at panikke

“Jeg får ondt i maven. Er ikke god til sådanne situationer, fordi det eneste jeg kan er enten at flygte eller at angribe. Jeg reagerer på mine følelser, og bliver på en gang både bange, sur og er tæt på at panikke. Men hunden hjælper mig. Det beroliger mig at kunne kramme den.”
Jan er stadig rigtig ked af episoden, som han har utroligt svært ved at slippe.
“Det var totalt ydmygende. En ting var, at jeg blev smidt ud, men man skal opføre sig pænt overfor andre og vise empati uanset hvad.”
Jan oplever normalt ikke, at der er problemer med at tage Balder med ind i forretninger. Indimellem skal han spørge om lov, men når folk hører forklaringen, bliver han sjældent nægtet adgang.
“Jeg har aldrig oplevet dette før. Heller ikke i Sillebroen. Som regel er folk forstående, når de hører, hvorfor det hjælper mig at have hunden med.”


Sillebroen beklager episoden:
"Det beror på en kæmpe misforståelse. Vagten fortalte mig ikke over telefonen, at der var tale om en servicehund. Havde jeg vidst det, var han selvfølgelig ikke blevet bedt om at forlade Sillebroen. Det er klart. For selvfølgelig skal manden have lov til at være der med sin hund," siger driftsansvarlig i Sillebroen Toni Christensen.
Jan Nielsen fortæller ellers, at han både viste sit servicehundebevis til vagten, og hunden havde servicehundeskilt på ryggen?
"Det var en helt ny vagt, som ikke var klar over proceduren," siger Toni Christensen.

Publiceret 12 September 2017 00:00

SENESTE TV

Lad os redde rørskovsfuglene i Græse Ådal

Så er det sket igen: Midt i yngletiden er der høstet tagrør i rørhøgens redeområde i Græse Ådal på trods af, at vi har orienteret kommunen om de ynglende fugle samt udpeget redeområdet.

Chef for Vej og Park Karsten Haslund samt skovfoged i kommunen Troels Karlog har efterfølgende givet udtryk for, at de finder handlingen i orden, hvorfor det er vigtigt og nødvendigt at understrege nedenstående:

Ødelæggelse af redeområder er ulovligt.

Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6 fastslår, at ”Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes”.

Jeg har af flere omgange henledt kommunens opmærksomhed på de ynglende rørhøge og deres redeområde. Senest på borgervandring i Græse Ådal arrangeret af skovfoged Troels Karlog og projektleder Sigurd Gansted, hvor deltagerne var interesserede borgere samt landmanden, der forvalter områderne, hvor rørhøgen har forsøgt at yngle gennem de seneste 3 år.

Så efterfølgende ødelæggelser i redeområdet er udtryk for forsætlighed.

En væsentlig grund til, at jeg gjorde noget ud af orienteringen til kommunen er, at vi gennemlevede en tilsvarende situation i 2016. Vi havde registreret ynglende rørhøg, men en dag holdt en høstmaskine uhjælpeligt fastkørt i rørskoven. Hvor redeområdet var. Fuglene forsvandt – ingen unger!

Senest i dag har vi set rørhøgaktivitet i området, men om det var stedets fugle, vides ikke. Med held har ungerne været så store, at de har kunnet undslippe fra reden/har reden befundet sig udenfor høstområdet. Men så er det mere held end forstandighed/påpasselighed.

Hvornår høster man rørskov?

Ja – nogen steder gør man det åbenbart i flæng! I forbindelse med klagen over høstaktiviteten fortalte en plejeplanlægger fra Vej og Park i en mail til os i sidste uge, at ”Vej og Park er ikke bekendt med at rørskov skal slås inden 1. marts”. Hvilket er meget uheldigt (sigende?), da det i Bekendtgørelse om Naturbeskyttelsesloven § 32 fastslås, at ”Rørskær i perioden 1. marts – 31. oktober må kun ske med tilladelse fra miljø- og fødevareministeren”.

Chefen for Vej og Park nærer tilsyneladende ikke betænkelighed omkring høsttidspunktet, hvorimod han er meget optaget af afdelingens kortmateriale, der tilsyneladende ikke viser rørskov i området?

Vi, der færdes i området flere gange om ugen ved, at der var tale om rørskov i betydeligt omfang. Og kører man med tonstunge høstmaskiner op til et redeområde, er der i realiteten tale om en ødelæggelse.

Og rørskov eller ej – en rede med ynglende rørhøg er fredet! Forpagteren var orienteret om, at der var ynglende rørhøg i området, og kan han gøre det modsatte gældende, falder det udelukkende tilbage på den kommunale medarbejder, der har kontakten til ham og hans forpagtning.

Uheldigt, at der i kommunen ikke er den tilstrækkelige samlede viden, fornødne koordination samt vilje til en ordentlig fugle- og naturbeskyttelse. Men forhåbentlig kan opgaven løftes i fællesskab fremover.