Åh nej nu igen:

Stort computer-tyveri gentager sig på skole

Af
Af Birgitte Masson

Det er ikke mere end godt en uge siden, at et større computer-tyveri fandt sted på Trekløverskolen i Græse Bakkeby.
Nu er det imidlertid sket igen. For i tidsrummet fra tirsdag kl. 18. til onsdag kl. 01. er det lykkedes ukendte gerningsmænd at bryde ind på skolen.
Men denne gang kunne tyvene stikke af med i alt 31 bærbare computere til en værdi af i alt 150.000 kroner.
Nordsjællands Politi oplyser, at tyvene har opbrudt en yderdør, som skaffede dem adgang til tre klasseværelser, hvor computerne blev opbevaret. Politiet vil nu undersøge sagen nærmere, blandt andet ved hjælp af skolens videoovervågning og computernes serienummer. 

Publiceret 24 August 2017 00:00

SENESTE TV