50 års jubilæum i Nordea

jubilæum Janne Damgaard-Larsen kan 15. august fejre 50 års jubilæum i Nordea. Janne blev ansat i Sparekassen Kjøbenhavn og omegn i 1967 i Niels Hemmingsensgade, der efter en række fusioner igennem årene er blevet til nordens største bank – Nordea. Bankverdenen så noget anderledes ud på det tidspunkt, hvor Janne startede som elev, hvor næsten alt foregik manuelt og PC var et helt ukendt fænomen. Alle havde en bankbog, der kun kunne anvendes i banken, når der skulle hæves penge. Checkhæftet var stadig en nyhed, og det at gå i banken var en særlig begivenhed. Igennem årene har Janne arbejdet i 10 Nordea afdelinger som bl.a. elev, stedfortræder og de seneste 20 år varetaget jobbet som kasserer. Janne kom til Frederikssund i 1997 og har her i alle årene været bankens ansigt udadtil som kasserer. Jubilæet fejres i Nordea Frederikssund afdeling, Jernbanegade 11, Frederikssund, tirsdag 15. august, hvor der er mulighed for at kigge forbi og hilse på Janne fra kl. 10-16. gs

Publiceret 08 August 2017 00:00

SENESTE TV