Færdselsuheld i Frederikssund:

Litauisk mand sigtet

Ovetrædelse af en ubetinget vigepligt var angiveligt årsagen til en ulykke på Strandvangen/Pederholmparken

Af
Kenneth Tanzer

Kenneth Tanzer

En 47-årig mand fra Litauen er blevet sigtet efter et trafikuheld mandag formiddag kl. 11.31 på Strandvangen/Pederholmparken i Frederikssund.
Det oplyser Nordsjællands Politi overfor Lokalavisen.
“Manden er blevet sigtet for at have overtrådt sin ubetingede vigepligt,” siger Nino Petersen, der er politiassistent ved Nordsjællands Politi.
Ulykken skete, da den 47-årige litauiske mand kom kørende fra Pedersholmparken og skulle ud på Strandvangen. Her stødte han sammen med en 50-årig kvinde fra Lynge.
“Ingen personer kom til skade ved ulykken, og der skete kun få materielle skader,” siger Nino Petersen.

Publiceret 01 August 2017 00:00

SENESTE TV