Foto: Arkiv

Foto: Arkiv

Motorcyklist død i tragisk ulykke:

Bilist ville lave en U-vending

En 53-årig mand fra Skibby blev torsdag aften slået ihjel i en trafikulykke på Frederikssundsvej

Af
Af Birgitte Masson

En smuk sommeraften endte dybt tragisk, da en 53-årig familiefar fra Skibby mistede livet ved en trafikulykke udenfor Frederikssund.
Ulykken skete klokken 17.22 torsdag aften, da manden kom kørende på sin motorcykel i nordlig retning ad Frederikssundsvej. Mellem rundkørslerne til hhv. Ågade og J.F.Willumsensvej kørte han direkte ind i venstre fordør på en forankørende bil. Han blev dræbt på stedet.
Den forankørende bil blev ført af en 60-årig kvinde fra Ballerup, som sammen med andre passagerer i bilen, heriblandt et barnebarn på 10 år, var på vej til Vikingespil på Kalvøen.
Hun fortalte efterfølgende til politiet, at hun var kørt for langt, for hun skulle være drejet fra i rundkørslen mod Ågade. Hun besluttede sig derfor for, at foretage en U-vending midt på Frederikssundsvej.
I følge politiets oplysninger kørte hun ind i svingbanen til højre der fører mod Sundbylille, inden hun påbegyndte U-vendingen mod venstre, og det fik fatale følger for den bagvedkørende motorcyklist. Ingen i bilen kom til skade ved ulykken.
“Kvinden forklarer, at hun mener at have set sig godt for, inden hun foretog U-vendingen,” fortæller Erik Andersen fra Nordsjællands Politi.
I følge ham har vidner på stedet fortalt, at de ikke mener, at motorcyklisten kørte for stærkt.
Politiet afspærrede vejen i begge retninger, så teknikere kunne arbejde på stedet, og først ved 20-tiden blev kørebanen genåbnet.

Publiceret 07 July 2017 00:00

SENESTE TV

Mindeord om Knud Lindeløv

Lærer Knud Lindeløv, Frederikssund, blev født d. 25. august 1924 og døde d. 11. november 2018 i sit eget hjem.

Knud Lindeløv havde sin opvækst i Køng Præstegård.

Som uddannet lærer bosatte han sig sammen med sin hustru Aase Lindeløv i Frederikssund, hvor han blev ansat på Falkenborgskolen.

Da Marienlystskolen blev bygget, indgik han fra start af i lærerteamet der. Han underviste bl.a. i matematik, fysisk og kemi, indtil han gik på pension i 1984.

En del kender ham også for de ca. 50 huse, han tegnede og stod for opførelsen af i Frederikssund og omegn. Desuden var Knud i en årrække kirkesanger i Stenløse-Veksø sogn.

Knud Lindeløv efterlader sig 3 børn, 4 svigerbørn, 8 børnebørn og 12 oldebørn.

Knud Lindeløv vil blive husket for sit ihærdige engagement og gåpåmod overfor alskens udfordringer, sit intense nærvær og sin store kærlighed til familien. Æret være hans minde.

Bisættelse fra Frederikssund Kirke lørdag d. 24. november kl. 12.

Inga, Søren og Susanne Lindeløv