Sport:

Fodbolddrenge fik guld

Af
Af Thomas Svingfors Olesen

Søndag blev der spillet om 1.-4. plads i 8 mands senior fodbold i Borup. Her deltog Frederikssund IK med et hold bestående af 10 mand, hvoraf de fleste var i årgang 98.
På en brandvarm dag og med et hold som i forvejen var undertippet (flere af spillerne havde været til mange studenterfester) gjorde Frederikssund sig godt bemærket allerede fra første dommerfløjt i Semifinalen.
Her udspillede der sig en gyser af rang. Kort før sidste dommerfløjt udlignede Frederikssunds modstandere til 2-2.
Straffesparkskonkurrence var uundgåeligt. Her måtte holdene igennem 9 spark, før der kunne findes en vinder. Sidste spark redede Frederikssunds målmand Michael La Cour Hacke, som umiddelbart efter eksekverede Frederikssunds sidste spark, som han selv satte sikkert ind. Finalen var en realitet.
Finalen blev ikke lige så spændende, for Frederikssund viste hvorfor “Sundet” var kommet så langt. Friheden fra Hvidovre blev godt og grundigt sat på plads i overlegen stil.
Anfører Frederik Nordbø Vestergaard tog sig af 1. mål ved et klart straffe.
Nicolai Grøngaard Kristensen gjorde det til 2.0 i 2. halvleg.
Fuldt med ubegrundet optimisme kæmpede “Friheden” hård i de døende minutter, men hvor alt kan ske.
Casper Svingfors Olesen slukkede “Friheden” forhåbninger, med et frækt lop over deres målmand, som i den grad var kommet på en alvorlig skovtur. Dette til 3.0 med få minutter igen.
“Friheden” fik fri og Frederikssund IK tog guldet med til Frederikssund i en overraskende god præstation. Kampens egen valgte spiller hos Frederikssund IK blev Oskar Emil (Rønnow) Wluka, som stod hans livs kamp som målmand. I finalen tog han 3 skud som på normale dage var gået ind.
Flot af Frederikssund IK, som nu kan vælge at rykke op i mesterrækken.

Publiceret 19 June 2017 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV

DEBAT: "Nej, jeg vil ikke acceptere det!"

Der er allerede indtrådt fuldt indkøbsstop på folkeskolerne i Frederikssund Kommune!

Der varsles nu yderligere store besparelser på skoleområdet i kommunen.

Besparelser i en grad, så jeg vil spørge politikerne i byrådet, hvor deres smertegrænse går?

Er det ikke en af de mest grundlæggende kommunale opgaver at drive folkeskole?

Jeg ønsker at være konstruktiv. Jeg er en ’almindelig’ samfundsborger, der betaler min kommuneskat med glæde. Men hvorfor opleves skoletilbuddene så løbende som ringere og ringere?

Er det fordi forvaltningen og daværende byråd besluttede at ændre gennemgribende i strukturen, hvilket kombineret med ny skolereform skabte utrolig meget uro og usikkerhed? Uro og usikkerhed, som ellers endelig er ved at lægge sig lidt nu.

Er det fordi Vinge spøger, selvom alle siger nej?

Er det fordi politikerne lytter til et udueligt embedsværk?

Er det fordi politikerne i Frederikssund ikke ønsker den bedste folkeskole?

Er det fordi der pludseligt er voldsom nedgang i børnetallet?

Jeg spørger i øvrigt mig selv, hvordan en så stor nedgang i børnetallet kan komme som en overraskelse?

På børnehaveområdet var det kendt for år tilbage, at der var nedgang i børnetallet.

Uanset hvad, så kan mine børn ikke bruge disse forklaringer til noget – intet!

Og samtidig kan jeg læse, at det går fantastisk i Frederikssund Kommune. Driftsindtægterne er større end nogensinde! Aldrig har det gået bedre…

Tilmed forstår jeg, at vi skal prioritere vore ældre, der har betalt skat hele deres liv. Ja, der skal prioriteres i en kommune. Det er en af politikernes fornemste opgaver.

Under alle omstændigheder nægter jeg at acceptere yderligere forringelser for mine to børns skolegang i Frederikssund.

Hvad enten det skyldes Vinge, inkompetence i forvaltningen, politikere der ikke vægter folkeskolen eller hvad dælen årsagen nu er.

Jeg opfordrer hermed alle forældre med børn i folkeskolen i Frederikssund Kommune til at mobilisere sig.

Sig nej til disse besparelser!

I stedet for straks at løbe til privatskolerne – for det afstedkommer den nuværende retning - så skal vi engagere os i folkeskolen og stille krav til de politikere, vi har valgt ind i byrådet.