’Puljebil’ udbrændte på Heimdalsvej

Politiet mener, der er tale om en puljebil, som torsdag kort før midnat udbrændte på Heimdalsvej

Af
Af Birgitte Masson

En Mazda 323, som påskesøndag var kørt i sænk og efterladt i hækken ved indkørslen til Heimdalsvej 67, gik nattten til fredag op i flammer.
En kvinde anmeldte branden torsdag klokken 23.24. Hun fortalte, at hun samtidig kunne høre knallerter i området, uden dog at kunne udpege nogle personer.
“Mazdaen udbrænder. Den viste sig at være en puljebil,” fortæller Erik Andersen, faglig koordinator hos Nordsjællands Politi.
Han forklarer, at en puljebil typisk bliver opkøbt af en person, som efterfølgende undlader at omregistrere den, typisk er der flere om at køre den.
Knapt var anmeldelsen om bilbranden registreret hos alarmcentralen, før der i modsatte ende af Heimdalsvej igen var uro. For i kilometerblokken kunne et vidne fortælle, at der klokken 23.33 blev knust seks ruder i Servicecentret, Heimdalsvej 7. Ligesom ved bilbranden kunne anmelderen observere en knallert med to personer køre fra stedet.

Publiceret 21 April 2017 00:00

Lokalavisen Frederikssund nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag Lokalavisen Frederikssund
SENESTE TV