Vi skal passe bedre på vores bier. Det kan du lære mere om den 18. januar.

Vi skal passe bedre på vores bier. Det kan du lære mere om den 18. januar.

Få styr på de danske bier

Nu kan du få et gratis kursus i bier

Af
Jesper Kappel

Jesper Kappel

Gerlev Danmark har 286 arter af vilde bier, men de fleste kender kun honningbien – som faktisk er et husdyr. Dét vil den nye landsdækkende organisation PLAN Bi lave om på, og starte en bi-revolutionen i Frederikssund Kommune. Derfor inviterer PLAN Bi-Frederikssund til et gratis kursus i god ”bi-skik” onsdag den 18. januar på Gerlev Kro. Mellem Klokken 15:00 og 18:00 kan du blive klogere på humlebierne, skægbierne, maskebierne, bladskærerbierne og alle de andre. Hvad spiser de? Hvor bor de, og hvad skal du så og dyrke, hvis du vil hjælpe med at fodre vores vilde bier? Alle de spørgsmål kan man få svar på til dette kursus. Det er vigtigt, at vi husker på bierne, fordi de har det svært i disse år, og mange steder kan de faktisk ikke finde mad nok. Samtidig med det, sørger de for mad til os mennesker. "Bier – honningbierne og alle de andre - bestøver en tredjedel af al mad i verden, og med udsigten til, at vi vil være ni milliarder mennesker på kloden i 2050, så har vi brug for mere bestøvning – ikke mindre. Vi får simpelthen brug for meget mere mad," skriver PLAN Bi i en pressemeddelelse og fortsætter: "Vi vil ikke spilde tiden på at diskutere, hvis skyld det er, at vores vilde bier er i krise. Vi vil meget hellere være konstruktive og se på, hvad vi hver især kan gøre af godt for dem. Hvis vi er mange, som gør lidt hver, så kan vi komme rigtigt langt. De har vendt udviklingen på den måde i Holland. Det kan vi også gøre her." Kurset er gratis, men kræver en tilmelding på PLAN Bi"s Facebookside.

Publiceret 12 January 2017 00:00

SENESTE TV

Bro gør Hornsherred attraktivt: Investor vil bygge 100 boliger

Ikast-firmaet Klimahuse A/S har en ny udstykning med omkring 100 boliger på vej ved Selsøvej i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget til en lokalplan for området er netop sendt til Frederikssund Kommune, oplyser Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse A/S til avisen.

Rejsegilde fejret med pølser og kakao

"Det er den bro, der kommer, som gør, at vi har kigget på den side af fjorden - det at man lige pludselig kan ramme Rådhuspladsen i København på tre kvarter, som nogle siger - eller det bliver i hvert fald væsentligt hurtigere end at køre omkring Roskilde. Skibby er en driftig by med en fantastisk natur, og der er alt det, man som familie har brug for, med nyt børnehus, skole og butikker," siger Claus Keld Hansen fra Klimahuse A/S til Frederiksborg Amts Avis.