Utraditionel fernisering med urner og malerier

Malerier og urner følges ad på den sidste rejse. Det sørger for lørdag 20. august i Slangerup. Her har de nemlig fernisering mellem klokken 11:00 og 13:00.
"Jeg blev spurgt, om jeg vil male på en urne? Det har sat mange tanker i gang for eksempel: Om hvad kunsten kan og bør bruges til? Om et sidste farvel også kan være farverigt? Og en hyldest til livet," fortæller Christina Christiansen.
Kunstneren, besluttede at lave et kunstprojekt med urner, der er malet og tegnet på. Og i disse sommermåneder er der blevet males løs. Efter flere overvejelser og snakke med bedemand Dennis Tobiasen, fandt Christina Christiansen frem til, at urnerne skulle have følgeskab af et maleri eller lysestager med samme motiv. Pointen er, at der således bliver et minde, som de efterladte beholder.
"Igennem mange år som bedemand, er jeg jævnligt blevet spurgt om, hvordan det er at mindes, efter man har mistet en, man har kær. Og det præcise svar findes nok ikke, vi sørger alle forskelligt," fortæller Dennis Tobiasen.
Det er disse tanker, der har ført til projektet ”Kunst gennem livet”, som altså kan ses 20. august.

Publiceret 17 August 2016 13:00

SENESTE TV