Elev-ideer til en bedre kommune

Elever arbejder med opskriften på et bedre byliv

frederikssund Elever fra 8. klasse på Trekløverskolen afd. Marienlyst og fra HHX på Frederikssund Handelsgymnasium brugte i den forgangne uge tre dage på et intensivt samarbejde for at udarbejde en plan, der skal styrke bylivet og interessen for Frederikssund, Skibby, Jægerspris og Slangerup. Frederikssund Kommune har et ønske om at skabe mere liv i de fire områder, og derfor fik eleverne lov til at komme med deres bud på en løsning.

En app, en skovbutik og en skøjtebane

Fredag eftermiddag kulminerede arbejdet, da repræsentanter fra de fire byers handelsforeninger gæstede Handelsgymnasiet i Frederikssund for at udvælge de bedste forslag. De fire vindende ideer var en app der samler alle aktiviteter i byerne, et ugentligt late night koncept i Slangerup, inddragelse af skoven i Jægerspris med Go High top baner og skovbutik og en plan for et rekreativt område i Frederikssund med skøjtebane, koncerter osv.

Dommerpanelet på arbejde.

Dommerpanelet på arbejde.

Og vinderen er……

Vindergruppen blev Amalie, Oliver, Victor, Kirstine og Marcus, men deres forslag om at lave en app der samler aktiviteter, begivenheder og seværdigheder i de fire byer. Af dommerpanelet fik eleverne ros for de havde sammentænkt alle fire byer, at det er et overskueligt og knap så omkostningstungt projekt, at de havde lavet et loyalitetsprogram og tænkt på integration af facebook. Ole Søbæk, konservativ byrådsmedlem, formand for Frederikssund vækstråd samt næstformand i Frederikssund Erhverv, sluttede af med at overrække præmier i form af limousinetur, Grand Prix billetter, biografbilletter, Hansen Is og kæmpe-slikposer. Han fortalte, at han var imponeret over de mange kreative forslag, og at han var overbevist om, at de vil gøre brug af nogle af elevernes ideer.

De mange deltagere havde flere gode ideer til udviklingen i de fire hovedbyer i kommunen.

De mange deltagere havde flere gode ideer til udviklingen i de fire hovedbyer i kommunen.

Publiceret 13 June 2016 08:00

SENESTE TV