Eske Kath er en af de 11 samtidskunstnere, der udstiller på J.F. Willumsens Museums nye udstilling “Naturmøder”. Her ser vi ham i gang med at opsætte, de værker han har valgt at udstille. (Foto: JK)

Eske Kath er en af de 11 samtidskunstnere, der udstiller på J.F. Willumsens Museums nye udstilling “Naturmøder”. Her ser vi ham i gang med at opsætte, de værker han har valgt at udstille. (Foto: JK)

Naturen i fokus på ny udstilling

Willumsen og 11 samtidskunstnere “går i dialog” om naturen på J.F. Willumsens Museums nye store udstilling

Af
Jesper Kappel

Jesper Kappel

Frederikssund “Selv folk, der kender og ved meget om Willumsen, vil på denne udstillingen se værker af Willumsen, som de aldrig har set før. Det tør jeg godt love.” Sådan siger direktøren for J.F. Willumsens Museum i Frederikssund Annette Johansen. “Vi har virkelig været langt nede i vores gemmer og ledt alt igennem og har fundet ting, der aldrig har været udstillet før.” Ordene bliver sagt om museets nye store udstilling, der åbner den 8. oktober og kan ses frem til den 3. april 2016. Udstillingen hedder “Naturmøder” og er med værket af Willumsen og 11 danske samtidskunstnere. Det er nogle af Willumsens værker af naturen, der er omdrejningspunktet, og som er i “dialog” med de 11 andre kunstneres værker, der skildre naturen i lyd, ord og billeder.

Alle sagde ja

“De 11 kunstnere, vi spurgte, sagde alle ja. De og deres værker er valgt ud fra, at de kan give hinanden et samspil. De fleste kunstnere synes, det er spændende at gå i dialog med Willumsen på denne måde,” fortæller Annette Johansen. Kunstnere tæller blandt andet Olafur Eliasson, Tal R, Jacob Kirkegaard, Astrid Kruse Jensen, Eva Koch og Eske Kath. “Jeg har altid drømt om at udstille med Willumsen. Han står for mig, som en moderne kunstner selvom han levede for mange år siden,” fortæller Eske Kath, der er stor fan af Willumsen. “Han har betydet meget for mig personligt som kunstner. Jeg er blevet inspireret, og jeg har lært meget af hans måder at arbejde på, som jeg har taget til mig,” forklarer Eske Kath.

J.F. Willumsen malede ofte naturen, og det er nogle af de billeder, der er kommet op at hænge på væggene. (Foto: JK)

J.F. Willumsen malede ofte naturen, og det er nogle af de billeder, der er kommet op at hænge på væggene. (Foto: JK)

Næsten to års forberedelse

Museet har arbejdet med udstillingen siden slutningen af 2013 begyndelsen af 2014, og det har været en stor opgave. Alle udstillede billeder på museet er blevet taget ned og nye sat op. “Den store udfordring for os har været at inddrage alle værkerne, så det giver et godt samspil. De værker, hvor der er lyd og levende billeder, har været en stor teknisk udfordring for os, fordi vi normalt er et klassisk museum,” fortæller Annette Johansen. For at denne udstilling kunne blive ført ud i livet, har museet søgte om støtte og fået det af forskellige fonde og Statens Kunstfond.

Til højre ses nogle af de billeder, som den danske kunstner Tal R har valgt at udstille. Til venstre ses nogle af J.F. Willumsens skitser. (Foto: JK)

Til højre ses nogle af de billeder, som den danske kunstner Tal R har valgt at udstille. Til venstre ses nogle af J.F. Willumsens skitser. (Foto: JK)

Publiceret 08 October 2015 11:00

SENESTE TV