Konkurrence gav 28 plakatforslag

Festivalplakater kan ses på Frederikssund Bibliotek

frederikssund Vinderplakaten til Aprilfestival 2015 i Frederikssund er nu blevet kåret og man kan nu se både den og de 27 øvrige forslag på Frederikssund bibliotek. Frederikssund kommune udskrev i samarbejde med Teatercentrum i slutningen af juni måned en plakatkonkurrence. I løbet af sommeren kom der 28 vidt forskellige bud på festivalplakaten, der skal tegne Aprilfestivalen i Frederikssund og Halsnæs i 2015. For nylig kårede Fritidsudvalget i Frederikssund og en gruppe fagdommere en vinderplakat, og nu er både vinderplakaten og de 27 andre forslag blevet hængt op på Frederikssund Bibliotek, hvor de kan beses indtil d. 7. nov. Det er Klara Espersen fra Mors, der står bag årets plakat og hun har ifølge dommerkomiteen formået at indramme Frederikssund som det geografiske hjemsted for festivalen med fjorden som det centrale motiv lyser blåt, mens papirskibe i pangfarver og livlige silhuetter viser os, at vi er på vej til en sprudlende glad teaterfestival. I fredags kl. 15 åbnede Fritidsudvalgets formand Morten Skovgaard (V) plakatudstillingen på Frederikssund bibliotek. Han fortalte de fremmødte, at han var ovenud tilfreds med vinderplakaten. Han glædede sig over at nedtællingen til Aprilfestivalen nu er i gang, og at der allerede er gang i mange forberedelser ikke mindst, at der er Kulturcrews i gang på mange skoler. Kulturcrew er bare én af Aprilfestivalens mange forberedende tiltag og handler om at uddanne unge i kulturproduktion. En gruppe unge fra Frederikssund får før festivalen indsigt i kulturproduktion, hvilket bla. indebærer kursus i at afvikle kulturarrangementer. Dette kursus vil blive afholdt første gang i november, men allerede fredag var 8 unge fra hhv. 7 & 8. Klasser på Kingoskolen og Marienlystskolen på banen. De havde sagt ja til at prøve kræfter med en oplagt opgave for Kulturcrew nemlig at medvirke til at sætte plakatudstillingen op og købe ind til udstillings-åbningen.

Publiceret 13 October 2014 10:00

SENESTE TV

Integration i Frederikssund kommune.

Jeg har gennem mit frivillige arbejde i Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Venligboerne og privat mødt rigtig mange flygtninge de sidste 3 år.

Det har været og er berigende bekendtskaber og flere er blevet mine gode venner i dag.

Det har været spændende, at følge Kommunens indsatser og politik, og jeg må sige, at det meste har været fornuftigt nok! Sprogskolen, som vi har kontakt med, gør et fint arbejde og vi forsøger at hjælpe med lektier der. Tal dansk Cafeen i Frivilligstedet om torsdagen bliver stadig brugt, og dette giver også mening.

Uden for Frederikssund lyder det, at Integrationssteamet er rigtig gode, applaus til Jer!

I Dansk Flygtningehjælp er vi ret afhængige at § 18 midler, til at arrangere udflugter, købe kaffe mv til cafeen osv. Håber vi vil fortsætte med at modtage.

De fleste flygtninge jeg kender har fået job og er blevet selvforsørgende, hurra for dette! Det er dog hovedsagelig mændene.

Jeg kunne ønske mig at især kvinderne bliver hjulpet mere. De vil også gerne have egen indtægt og ikke skulle klare sig for mandens indtægt alene, det er svært.

Kunne man spørge ind til hvad de er gode til? Kulturen i mange lande lever på at drive små virksomheder. Kunne man hjælpe med at igangsætte en lille forretning i Frederikssunds tomme butikker. Det være sig en lille restaurant, syværksted, handel m.v. Her kunne et kursus i momsregnskab, hygiegne m.v. være en hjælp, og også en startkapital er nødvendig.

Huslejen i Frederikssunds tomme forretninger er temmelig høj ! Betaler vi skatteydere dette underskud for indehaverne ??

Der er stadig meget som kunne gøres hvis viljen og ”ud af boksen” tanker kunne indfinde sig.

Svensk jazz til Ejegod Jazzklub

slangerup Svenske Papa Piders Jazzband er et af Göteborgs mest populære jazzbands, og lørdag 27. oktober kommer det til Slangerup og spiller i Ejegod Jazzklub.

Papa Piders Jazzband var et af Göteborgs populæreste jazzbands fra begyndelsen af 1960’erne og cirka 25 år frem. Bandet, der blev et begreb i Göteborg, vandt et antal jazzkonkurrencer og var et af de første, der spillede udenlands. Da bandet stoppede i midten af 1980’erne, var tiden i 2010 inde til en ny start.

På initiativ af bandets trommeslager, Bosse Lindgren, har bandet fået en ny besætning, som kommer til Slangerup.

De spiller revival-jazz med megen sang og en del skiffle, som den blev spillet under det traditionelle boom i England, altså sådan musik, som spilles af f.eks. Acker Bilk, Ken Colyer og Chris Barber.

De håndplukkede musikanter med stor erfaring fra den europæiske jazzscene, hvilket garanterer et højt musikalsk niveau, spiller i Kingoskolens Teatersal på Strandstræde 28A i Slangerup

Læs mere om arrangementet på ejegodjazzklub.dk.

jbe

Fake News. Fake News.