Hver institution afleverede sit flag til vikingerne og Frederikssund Ny Initiativråd. Foto: KS.

Hver institution afleverede sit flag til vikingerne og Frederikssund Ny Initiativråd. Foto: KS.

Børn pynter Frederikssund som vikingeby

Omkring 200 børn afleverede torsdag formiddag 30 selvgjorte vimpler, som skal pryde byen under vikingespillene

Af
Kristina Schønnemann

Omkring 200 børn fra Frederikssund Kommunes institutioner var taget i Bløden i Frederikssund torsdag formiddag. Formålet var dog ikke lige til at huske for alle børnene.
"Fordi vi skal spille vikingespil," svarede en af dem, da Frederikssund Ny Initiativråds rådsleder Karina Hoffmann spurgte ham ad.
Det gav smil på læberne hos de voksne, for børnene skulle ikke gribe til sværd og opføre vikingespillet , men derimod aflevere de flag, som de har malet i institutionerne de sidste par uger, til Frederikssund Ny Initiativråd og Frederikssunds vikinger.
Flagene kan ses i midtbyen og ved Kalvøen fra fredag og i hele perioden, at vikingespillene kører.

Både vikingerne og Frederikssund Ny Initiativråd var glade for de flot-dekorede vikingeflag. Foto: KS.

Både vikingerne og Frederikssund Ny Initiativråd var glade for de flot-dekorede vikingeflag. Foto: KS.

Publiceret 21 June 2013 00:00