Vikinger i nordisk samarbejde

Fremover skal vikinger på begge sider af sundet kæmpe sammen om turisternes gunst

Af
Af Henrik Gregersen

Danske og svenske og svenske vikinger i krig sammen i stedet for Md hinanden.
Sådan bliver situationen fremover i Øresundsregionen, hvor vikingeattraktioner og turistorganisationer netop er gået sammen om at udvikle og markedsføre Øresundsregionen som én af de stærkeste vikingedestinationer i verden.
Oresund Event Center har taget initiativ til at intensivere det Øresunds-regionale vikingesamarbejde med fælles produktoptimering, markedsføring og events.
Og de lokale vikinger fra Frederikssund er sammen med Vikingeborgen Trelleborg Slagelse er de første danske deltagere, der nu arbejder sammen med svenske vikinger under betegnelsen Destination Viking Oresund.
”Vi har store forventninger til det nye turismesamarbejde. Det vil nemlig ikke alene skabe glæde for vikinger og tilskuere. Det vil også øge erhvervslivets omsætning og dermed skabe jobs. Det er dejligt i disse tider," siger Per Seerup, næstformand for Wonderful Copenhagen og deltager i Visionsseminaret om Øresundsregionen.
”Vikingernes første konkrete projekt er gennemførelsen af en ny årligt tilbagevendende begivenhed, 'Vikingefejden', hvor danske og svenske vikingeklaner dyster i gamle vikingelege om det eftertragtede vikingesværd-trofæ. Det bliver en oplevelse for hele familien.



Fakta om vikingefejden

Øksekast, drabelige slagsmål og øresønderrivende kampråb er på programmet, når Vikingefejden løber af stablen fire gange hen over sommeren 2013. Slaget står mellem fire stolte vikingehold fra Danmark og Sverige, og det bliver en kamp på udholdenhed, snilde, taktik og råstyrke, når vikingerne tørner sammen i otte forskellige oldnordiske discipliner. Publikum kan glæde sig til at overvære de autentiske vikingekampe, heppe på deres favoritter, og selv prøve kræfter med en vifte af gamle vikingelege. Det vil være muligt at købe vikingemad, mens fejden udspiller sig. Turneringen udspiller sig over fire weekender – først den 25. maj på Vikingeborgen Trelleborg i Slagelse, så den 1. juni ved Frederikssund Vikingespil, dernæst den 17. august på Trelleborgen i Sverige og endelig finalen den 25. august ved Foteviken Vikingemuseum, også i Sverige.

Publiceret 07 May 2013 11:00