Blæst bagud af gakket gospelkor

Lokalavisen fik en vokal mavepuster hos gospelkorret Shout Gospel Voices i Græse

Af
Kristina Schønnemann

græse En slangelyd hvisler i det store lokale i Græse Kirkelade. Omkring 35 mennesker står og holder lyden af et sssssssssssss med hænderne på maven for at støtte musklerne. Lyden svinder ind, som lungerne giver fortabt og må gispe efter nyt liv. Men én slange holder stædigt ved, imens folk kigger efter lydens ejermand. Korleder Mads Holm Andersen står foran sine 35 sangstemmer på en lethævet scene. “Alle dem på forreste række kigger bebrejdende tilbage: Hvem er det, der bliver ved? Altså, vi er færdige,” siger han med en tøsefornærmet stemme og får koret til at grine som med et tryk på en knap.

Bananer, rosiner og æbler

Koret Shout Gospel Voices er i gang med at varme muskler, stemmer og stemningen op. Grimasserne skal også passe, så korlederen stikker en kommando ud: “Banan!” Hans soldater vipper op på tæerne, imens de rækker armene i vejret og smækker munden så langt op, som kæberne tillader. “Rosin!” Bananerne falder sammen. Koret går i hug og holder armene tæt ind til kroppen, imens de spidser ansigtet sammen, som om de lige har smagt noget meget surt. Der er tre mænd i koret, resten er kvinder. Mange kommer i praktisk gummisko og behagelige gevalter, mens andre er nydelige i høje hæle og smykker. “Æble!” Flokken retter sig nu op og forsøger at gøre sig så bred som muligt, imens de puster kinderne æblerunde. De viser deres oppustede æblestatur frem til sidemanden, der også har et godt glimt i øjet. Lenia Jørgensen er en af dem. Hun har været med i korfællesskabet i fire år, fortæller hun i pausen. “Mads (korlederen, red.) kan få os til det mest sære, hvor man står og tænker: Ej, det ser jo ikke eddersmart ud. Men så gør vi det alligevel, og det er møgsjovt,” siger Lenia. Korkammeraten Judith Brekkunum er enig: “Man bliver helt høj, og når man kommer hjem bagefter, taler man i et alt for højt stemmeleje,” siger hun smilende.

Overvældende volume

Opvarmningen er slut. Keybordet spiller tonerne an, og koret er spændt som en bue - klar på signal til start. Det bliver “Hallelujah, You’re Worthy”, der starter ballet. Kirkeladen kan huse et par hundrede mennesker, og når vi når omkvædet, så føles det, som om koret fylder hele laden. Jeg tager mig selv i at tjekke, om koret har ørepropper i. Og jeg er åbenbart ikke den eneste, der er blevet overvældet af volumen. Lidt efter pauser korleder Mads Holm Andersen og fortæller om reaktionerne fra publikum fra den seneste gudstjeneste, koret sang til. De delte vist min umiddelbare reaktion. “Jeg tror ikke, det er smertefuldt i ørene, men måske er det bare overvældende, fordi de kunne mærke musikken overraskende meget,” siger han og fortsætter i en lun tone: “Det er jo ikke nemt at vide, at man skal få en god oplevelse og mærke sig selv, når man kommer i kirke,” siger han og venter på latteren, der selvfølgelig kommer prompte. Forholdet til kristendom er ikke så vigtig, fortæller Hanne Rasmussen, der har været i koret i ni år. “Man behøver ikke være troende. Men man kan alligevel godt blive så grebet af sangen, at man slet ikke kan synge den. Det er der også plads til,” siger hun. Dét beviser Mads Holm Andersen også i dag, da han på en varm facon opfordrer koret til at være nærværende: “Udtryk det, som du har lyst til. Det er dit kor. Det er din aften. Det er derfor, du er her,” siger han og fortsætter: “Tænk på noget i jeres liv, der gør jer glade, noget der giver lys. Prøv at find den følelse og spred den ud i kroppen, udtryk den gennem et smil eller en bevægelse, eller hvad du synes der skal til.” De starter igen på omkvædet på “My God is Awesome”. Der er både glade smil til hinanden, lukkede øjne og hænder der rækker efter en omfavnelse. Der er lutter positive energier, og det er præcis målet, fortæller Lenia Jørgensen. “Dengang jeg var i arbejde, og man i løbet af dagen havde haft kunder eller kollegaer, der bare havde været ‘ahhhrh’,” siger hun og illustrerer ved at lade skuldrene falde sammen, helt tappet for energi, inden hun fortsætter:. “Ja så gider man måske ikke at tage af sted til kor. Men det forsvinder alt sammen her. Det er en lise for sjælen.”



Publiceret 06 May 2013 00:00

SENESTE TV