Arkivfoto.

Arkivfoto.

Vil du være viking til sommer?

Frederikssund Vikingespil indbyder til stormøde i Valhal på Kalvøen torsdag d. 18. april kl. 19, hvor der bl.a. vil være orientering om årets forestilling ”Hagbard og Signe”.
Alle der har lyst til at høre nærmere og evt. deltage i årets vikingespil er velkomne. Talerollerne til forestillingen er besat og prøverne i fuld gang, men denne aften er der opskrivning af såvel ny kræfter som garvede vikinger, der vil deltage i forestillingen som aktører.
Men man kan deltage i Vikingespillet på andre måder end ved at være på scenen, for bag scenen er der også masser af opgaver, f.eks. på systuen eller byggeholdet eller i salgsboderne.
Denne aften er der mulighed for at høre både om årets forestilling samt om opgaverne bag scenen, og samtidig kan man tilmelde sig, enten som aktør til årets forestilling eller medhjælper bag scenen.
Begge dele giver rig mulighed for at blive en del af fællesskabet i Vikingernes Verden og få en spændende sommer.
Har man ikke mulighed for at deltage i stormødet, er der en ekstra indskrivningsdag tirsdag d. 14. maj kl. 18 – 19 i Gimle på vikingepladsen. Børn under 15 år kan kun deltage i forestillingen ifølge med en voksen. Første fælles prøvedag for rollehavende og aktører er mandag d. 20. maj (2. pinsedag).

Publiceret 14 April 2013 00:00