Det var en synligt rørt Elin Bjerre (th), der fik Frederikssund Prisen overrakt af byrådsmedlemmerne Kenneth Jensen (A) og Grethe Olsen, der også er formand for Frederikssund Børneteater. Foto: Preben Gøttsche.

Det var en synligt rørt Elin Bjerre (th), der fik Frederikssund Prisen overrakt af byrådsmedlemmerne Kenneth Jensen (A) og Grethe Olsen, der også er formand for Frederikssund Børneteater. Foto: Preben Gøttsche.

Frederikssund Teaters grand old lady hædret

Elin Bjerre fik Frederikssund Prisen for sit arbejde i Frederikssund Teater

frederikssund Lørdag den 1. december, hvor Tommy Kenter optrådte med sit 50 års jubilæumsshow på Frederikssund Gymnasium, fik Frederikssund Teater uventet besøg, da byrådsmedlem (A) og Kulturrådsformand Kenneth Jensen, dukkede op for at overrække Frederikssund Prisen fra Arbejdernes Landsbank til en af Teaterforeningens absolutte ildsjæle, Elin Bjerre. "Baggrunden for at Elin Bjerre skal hædres med pris og penge i aften, er, at hun helt tilbage i 1975 - samme år som jeg blev født, faktisk - var med til at starte Frederikssund Teater. Du, Elin, har været med i alle årene lige siden, og har fungeret som næstformand – og nok så væsentligt: den der får puslespillet med forestillingerne til at gå op år efter år. Og sådan er det også i dag." sagde Kenneth Jensen. Dengang blev der spillet teater på det nu hedengangne Hotel Isefjord i bymidten, men i dag er foreningen rykket til gymnasiet. Ud over Frederikssund Teater er Elin Bjerre også med i Frederikssund Børneteater, hvor hun har været aktiv siden 1997. Her er hun også med til at udvælge og afvikle forestillingerne. "Det engagement og ”drive” du i snart en menneskealder har lagt for døren inden for teatret i Frederikssund syntes vi i priskomitéen og Arbejdernes Landsbank fortjener et skulderklap," sluttede Kenneth Jensen. Frederikssund Prisen er på 2.500 kroner, og gives til en person, gruppe eller en forening, som gør en ekstra og uegennyttig indsats for andre i lokalsamfundet. Det var en synligt rørt Elin Bjerre (th), der fik Frederikssund Prisen overrakt af byrådsmedlemmerne Kenneth Jensen (A) og Grethe Olsen, der også er formand for Frederikssund Børneteater. Foto: Preben Gøttsche.

Publiceret 06 December 2012 00:00

SENESTE TV