Satser på teaterfestival for børn

I kommunens budgetforslag er der afsat 2 millioner til en børneteaterfestival i 2014

Af
Kristina Schønnemann

frederikssund "Det er et kæmpe stort event. Som en sagde til mig: 'Det er nærmest som at få olympiaden til Danmark'," siger byrådsmedlem fra SF og børneteaterentusiast Grethe Olsen om Teatercentrums Børneteaterfestival. Og at det kan være en god ide at få verdens største børneteaterfestival til Frederikssund, er Grethe Olsen ikke alene om at tænke. På det kommunale budgetforslag for 2013-16, der i øjeblikket er i høring og dermed ikke vedtaget, er der sat 2,1 millioner kommunale kroner af til afholde Børneteaterfestvivalen. Det tyder på en bred opbakning i Byrådet til at få festivalen til Frederikssund.

Hooked på Frederikssund i 2014

Festivalen har siden 1979 gæstet et hav af danske byer. Arrangørerne er Teatercentrum. "Vi er meget hooked på at komme til Frederikssund i 2014," siger Henrik Køhler, leder af Teatercentrum og fortsætter: "Det vil vi, dels fordi vi fra år til år gerne bevæger os mellem Jylland og Sjælland, og dels fordi vi gerne vil besøge, områder vi ikke har været og sætte nogle spor på børnekulturen i området."

Besøger Morsø næste år

I 2013 besøger festivalen Morsø Kommune, og derfor har Teatercentrum Frederikssund som første prioritet i 2014. "Hvis Frederikssund Kommune har bevillingerne til det, så får de festivalen," siger Henrik Køhler. Det er ikke besluttet, om Frederikssund skal være alenearrangør eller dele tjansen med en eller flere nabokommuner. Det beløb, der foreløbigt er sat af i Frederikssund Kommunes budget, svarer nogenlunde til det 2 millioners tilskud, Børneteaterfestivalen fik fra Ringsted og Sorø Kommuner, der var årets værtsbyer.

Publiceret 13 September 2012 00:00

SENESTE TV

Integration i Frederikssund kommune.

Jeg har gennem mit frivillige arbejde i Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Venligboerne og privat mødt rigtig mange flygtninge de sidste 3 år.

Det har været og er berigende bekendtskaber og flere er blevet mine gode venner i dag.

Det har været spændende, at følge Kommunens indsatser og politik, og jeg må sige, at det meste har været fornuftigt nok! Sprogskolen, som vi har kontakt med, gør et fint arbejde og vi forsøger at hjælpe med lektier der. Tal dansk Cafeen i Frivilligstedet om torsdagen bliver stadig brugt, og dette giver også mening.

Uden for Frederikssund lyder det, at Integrationssteamet er rigtig gode, applaus til Jer!

I Dansk Flygtningehjælp er vi ret afhængige at § 18 midler, til at arrangere udflugter, købe kaffe mv til cafeen osv. Håber vi vil fortsætte med at modtage.

De fleste flygtninge jeg kender har fået job og er blevet selvforsørgende, hurra for dette! Det er dog hovedsagelig mændene.

Jeg kunne ønske mig at især kvinderne bliver hjulpet mere. De vil også gerne have egen indtægt og ikke skulle klare sig for mandens indtægt alene, det er svært.

Kunne man spørge ind til hvad de er gode til? Kulturen i mange lande lever på at drive små virksomheder. Kunne man hjælpe med at igangsætte en lille forretning i Frederikssunds tomme butikker. Det være sig en lille restaurant, syværksted, handel m.v. Her kunne et kursus i momsregnskab, hygiegne m.v. være en hjælp, og også en startkapital er nødvendig.

Huslejen i Frederikssunds tomme forretninger er temmelig høj ! Betaler vi skatteydere dette underskud for indehaverne ??

Der er stadig meget som kunne gøres hvis viljen og ”ud af boksen” tanker kunne indfinde sig.

Svensk jazz til Ejegod Jazzklub

slangerup Svenske Papa Piders Jazzband er et af Göteborgs mest populære jazzbands, og lørdag 27. oktober kommer det til Slangerup og spiller i Ejegod Jazzklub.

Papa Piders Jazzband var et af Göteborgs populæreste jazzbands fra begyndelsen af 1960’erne og cirka 25 år frem. Bandet, der blev et begreb i Göteborg, vandt et antal jazzkonkurrencer og var et af de første, der spillede udenlands. Da bandet stoppede i midten af 1980’erne, var tiden i 2010 inde til en ny start.

På initiativ af bandets trommeslager, Bosse Lindgren, har bandet fået en ny besætning, som kommer til Slangerup.

De spiller revival-jazz med megen sang og en del skiffle, som den blev spillet under det traditionelle boom i England, altså sådan musik, som spilles af f.eks. Acker Bilk, Ken Colyer og Chris Barber.

De håndplukkede musikanter med stor erfaring fra den europæiske jazzscene, hvilket garanterer et højt musikalsk niveau, spiller i Kingoskolens Teatersal på Strandstræde 28A i Slangerup

Læs mere om arrangementet på ejegodjazzklub.dk.

jbe

Fake News. Fake News.