Der blev kæmpet med ildhu ved sværdfægtningen

Der blev kæmpet med ildhu ved sværdfægtningen

Hug og stik for kommende vikinger

Sværdkamp på livet - men mest for sjov

Først går man efter skulderen. Så den ene arm, og så den anden arm. Dernæst efter det ene ben og så det andet ben.
Arnulf ved godt hvordan man håndterer et sværd. Og nu har han lige givet de helt grundliggende slag videre til sine unge lærlinge. Men der er mere meget mere. Man begynder ikke bare at hugge løs med sit nye sværd uden nogen plan. Man skal både lære at forsvare sig og at angribe, og så er der lige nogle teknikker man skal lære først.
Scenen er faktisk den samme, som Vikingespillet i disse dage vises på. Hovedpersonen Arnulf Ulveblod er også den samme, men så stopper ligheden også. Det er nemlig et dusin meget unge vikingespirer, med hver sit træsværd, der er ved at blive undervist i sværdfægtning som showdisciplin.
Sværdfægtningen var en af populære aktiviteter på vikingepladsen på Kalvøen, der i weekenden summede af liv. Pladsen var det naturlige centrum for den fire dage lange vikingefestival. Ud over sværdfægtningen kunne de yngste også prøve at male deres eget skjold, der var hesteridning, øksekast og et væld af boder, hvor mad. drikke og alskens vikingeudstyr blev falbudt.
Der var i sagens natur også rigtig mange vikinger. De fleste var "ægte", altså fra Frederikssund, men det kunne ikke skjules, at der i nogle boder gemte sig "lejesoldater" fra andre områder. Blandt dem var Frederik Udengaard Palm og Emma Jane Cross fra krigergruppen Lokes Frimænd, der rejser rundt de forskellige vikingemarkeder i landet.
Måske vil man kunne gense Lokes Frimænd og mange andre vikinger på pladsen næste. Det var første gang at Frederikssund Vikingesspil arrangerede en festvial i forbindelse med vikingespillet, og det kan være at den gentages næste år.
Mens Vikingefestivalen nu er klinget af, så kan man stadig møde Arnulf Ulveblod og de øvrige vikinger på scenen. Der er vikingespil frem til den 10. juli.

Johanne og Ragna sad mest og fik hvide fingre

Johanne og Ragna sad mest og fik hvide fingre

Det vides ikke, om der var slagtilbud på brynjer, men interessen for våbenafdelingen var stor

Det vides ikke, om der var slagtilbud på brynjer, men interessen for våbenafdelingen var stor

Frederik Udgaard Palm og Emma Jane Cross var to af gæstevikingerne fra Lokes Frimænd

Frederik Udgaard Palm og Emma Jane Cross var to af gæstevikingerne fra Lokes Frimænd

Kasper, Bjarke og Rasmus var i fri kamp i området

Kasper, Bjarke og Rasmus var i fri kamp i området

Publiceret 27 June 2011 07:00