Der var ynde på catwalken. Foto. David Foli.

Der var ynde på catwalken. Foto. David Foli.

Kællingefight på catwalken

Vikingerne rullede den røde løber ud i gågaden i Frederikssund

Af
Af David Foli

Frederikssund bliver nok aldrig et Europæisk modemekka. Lad os bare se sandheden i øjnene. Men vikingerne gjorde nu alligevel deres for at tage moden til nye højder, da den røde løber lørdag formiddag var rullet ud ved Vandkunsten i gågaden i Frederikssund.
Her blev skuespillerne i årets vikingespil præsenteret i fuld udsmykning. Her var både de skønne gudinder, de unge elskende og selvfølgelig de stridslystne kællinger, som traditionen tro kom op at slås. Der blev ikke sparet på kræfterne, og der er lagt i ovnen til et brag af et vikingespil, når premieren skyder sæsonen i gang Sankt Hans aften.
Udover den noget alternative catwalk var der også opstillet en række kondicykler, hvor der blev kørt til fordel for kræftramte børn. En række vikinger og andre frederikssundere havde indvilliget i at svede nogle kalorier ud, som blev registreret ved hjælp af udstyr fra Aerobicgården i Frederikssund. En række sponsorer betaler så en krone pr. kalorie, som går til Foreningen Cancerramte Børn.



Og der var drama på catwalken. Foto. David Foli.

Og der var drama på catwalken. Foto. David Foli.

Publiceret 12 June 2011 11:00

SENESTE TV