Foto: Finn Jørgensen

Foto: Finn Jørgensen

Drive-In Golf udvider

Golfbanen i Ølstykke laver ni-hullers par 3-bane

Af
Karsten Kjærgaard

FORE! Den lille hyggelige golfbane i Ølstykke, Drive-In Golf, er snart ikke så lille længere. Ejerne er i gang med at realisere planer om en udvidelse til en ni-hullers par 3-bane, hvor man samtidig skifter de nuværende kunststof-greens ud med naturligt græs. Det er et ønske, golfklubben har haft længe. "Vi får en masse nye bunkere, og får også plads til to par 4-huller," siger en af ejerne, Jannik Due, mens han viser rundt på anlægget. "Vi har også besluttet at udskifte kunstgræsset med naturligt græs på vores greens. Hvis alt går vel, står det klar i starten af juni måned. Selve banen, der bliver en links-bane, vil være klar omkring august næste år," fortæller han. Jannik Due startede Drive-In Golf sammen med skuespillerne Jan Linnebjerg og Peter Gantzler, og er efter halvandet år i Ølstykke godt tilfreds. "Det er gået udemærket, men vi vil gerne tiltrække nogle flere børnefamilier, og derfor prøver vi også at lave nogle familie-events i den nærmeste fremtid. Den 21. juni holder vi vores store sommerfest, hvor Alberte og Christian fra Big Brother bl.a. kommer og synger, og så har vi stadig vores grill-aftener for familen hver lørdag aften," siger Jannik Due. Læs mere på www.driveingolf.dk og klik ind på www.frederikssundavis.dk og se videointerview med Jannik Due, hvor han bl.a. fortæller om den nye bane.

Publiceret 26 May 2008 16:37

SENESTE TV

Bro gør Hornsherred attraktivt: Investor vil bygge 100 boliger

Ikast-firmaet Klimahuse A/S har en ny udstykning med omkring 100 boliger på vej ved Selsøvej i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget til en lokalplan for området er netop sendt til Frederikssund Kommune, oplyser Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse A/S til avisen.

Rejsegilde fejret med pølser og kakao

"Det er den bro, der kommer, som gør, at vi har kigget på den side af fjorden - det at man lige pludselig kan ramme Rådhuspladsen i København på tre kvarter, som nogle siger - eller det bliver i hvert fald væsentligt hurtigere end at køre omkring Roskilde. Skibby er en driftig by med en fantastisk natur, og der er alt det, man som familie har brug for, med nyt børnehus, skole og butikker," siger Claus Keld Hansen fra Klimahuse A/S til Frederiksborg Amts Avis.