Kongeegen i Jægerspris er den ældste af de nordiske ege. Nu flytter dens nordiske familie ind i Slotsparken i Jægerspris og selv får dens aflæggere plads blandt andet i parken ved Drottningsholm Slot i Sverige. Foto: Polfoto.

Kongeegen i Jægerspris er den ældste af de nordiske ege. Nu flytter dens nordiske familie ind i Slotsparken i Jægerspris og selv får dens aflæggere plads blandt andet i parken ved Drottningsholm Slot i Sverige. Foto: Polfoto.

Kongeegens børn breder sig i hele Norden

Og i Jægerspris flytter afkom af de ældste ege i Norge, Sverige og Finland ind i Slotsparken

Af
Af Jesper Lund

 

AGERNUDVEKSLING Ved årtusindskiftet indfandt en svensker med en speciel idé sig på Kong Frederik den Syvendes Stiftelse paa Jægerspris. Med sig havde han "frø", agern, fra tusindårige ege i Norden. Og med sig tilbage ville han gerne have agern fra den ældste af dem alle, Kongeegen i Jægerspris Nordskov. Hans udvekslingsidé betyder, at der i dag er agern fra Gamle Mesters Eg fra Norge, Kvillegen fra Sverige og Pikisegen fra Finland, samt selvfølgelig Kongeegen under opfostring i alle de nordiske lande. Det mere træfattige Island har – som en anerkendelse af det historiske tilhørsforhold - også fået sin del af agern-udvekslingen. I Jægerspris har de unge nordiske ege-juniorer tilbragt deres første fem-seks år i Stiftelsens gartneri, hvor de nu er nået så meget til skelsår og højde – sådan en halvanden meters penge – at de her før julen og frosten kan udplantes i Slotsparken i et område ved Rhododendron-parken. Direktør Nils Sættem fra Stiftelsen har inviteret børn og unge fra Stiftelsens afdelinger i Hjortholm og Birkebo samt børnehavebørn fra Slotsgårdens Børnehave og Fasangården til at være med ved udplantningen af de historiske ege torsdag den 21. december kl. 14:00. Der vil i parken blive plantet tre unge ege fra henholdsvis Norge, Sverige og Finland – og så lidt ekstra ude på arealerne i Nordskoven. I Parken står der i forvejen to af Kongeegens afkom. Nu kommer en mere til.

Publiceret 18 December 2006 00:00

SENESTE TV

Bro gør Hornsherred attraktivt: Investor vil bygge 100 boliger

Ikast-firmaet Klimahuse A/S har en ny udstykning med omkring 100 boliger på vej ved Selsøvej i Skibby. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Forslaget til en lokalplan for området er netop sendt til Frederikssund Kommune, oplyser Claus Keld Hansen, som er medejer af Klimahuse A/S til avisen.

Rejsegilde fejret med pølser og kakao

"Det er den bro, der kommer, som gør, at vi har kigget på den side af fjorden - det at man lige pludselig kan ramme Rådhuspladsen i København på tre kvarter, som nogle siger - eller det bliver i hvert fald væsentligt hurtigere end at køre omkring Roskilde. Skibby er en driftig by med en fantastisk natur, og der er alt det, man som familie har brug for, med nyt børnehus, skole og butikker," siger Claus Keld Hansen fra Klimahuse A/S til Frederiksborg Amts Avis.