To unge mænd Etiopien vil

To unge mænd Etiopien vil "kaste rundt" med hinanden. Pressefoto

Flyvende quiz med Cirkus Baldoni

Vind billetter til forestilling med Cirkus Baldoni i Slangerup og Frederikssund

Konkurrence Cirkus Baldoni er atter på landevejen. Og i samarbejde mellem Baldoni og Lokalavisen, sætter vi nu 20 billetter på spil til forestillingerne i henholdsvis Frederikssund og Slangerup.

Søndag 19. maj lægger Kalvøen areal til, når turen er nået til Frederikssund , og 22. maj klokken går det løs i Slangerup"

I årets forestilling tager Baldoni publikum med på en flyvende rundrejse til fjerne destinationer og nære egne.

"I skal hele vejen fra Danmark med vores super illusionist til så fjerne egne som Japan, hvor I møder vores fantastiske linedanserinde. På vejen slår vi et smut forbi Tjekkiet, hvor I møder vores charmerende jonglør. Vi runder Texas, hvor I skal opleve et nervepirrende lasso og knivkaster nummer. Herfra drager vi så den lange vej til Etiopien, hvor vi har hentet to fantastiske unge mænd med stor charme, lækkert hår og masserer af selvtillid. En tur til den grønne Ø Irland bliver det også til. Her vil I blive draget af vores underskønne Riverdansende fodjonglør," skriver Cirkus Baldoni.

Vind billetter

Man kan reserve og købe billetter på www.baldoni.dk eller på ebillet.dk. Det er dog også muligt at vinde billetter gennem Lokalavisen Frederikssund.

Det eneste, du skal gøre, er at skrive i kommentarfeltet på nettet, hvem du gerne vil invitere med til forestillingen - og hvilken af de to forestillinger, du i givet fald gerne vil have billetter til.

Kapp

Publiceret 13 May 2019 09:50

DEBAT: Træer skal redde klimaet – i Frederikssund fælder man dem!

DEBAT Klimaudfordringen er en af vor tids største problemstillinger, og mere skov på jordkloden vil i fremtiden spille en væsentlig rolle for reduceringen af CO2.

2015, 2016, 2017 og 2018 er som de varmeste år målt nogensinde en direkte konsekvens af klimaforandringerne og kræver handling. CO2-udledningen må reduceres og CO2 trækkes ud af luften ved bevaring og nyplantning af skov, da skove er det mest effektive middel til at opsuge drivhusgasser.

FN anbefaler, at der plantes mere skov i verden for at opsamle CO2, så skov spiller en nøglerolle, hvis globale klimamål skal nås.

Herhjemme kulminerer kampagnen ”Plant et træ” med et tv-show lørdag d. 14/9 2019, hvor målet er at plante 1 million træer i Danmark.Danmark er et af de lande i Europa, som har relativt mindst skov. Med kun 14% er det af særligt stor vigtighed, at eksisterende skov i Danmark bevares, og ny skov etableres. Det forekommer derfor paradoksalt, at Frederikssund Kommune tillader fældning af skoven ved Thorstedlund for at give plads til højhusbyggeri, mens resten af Danmark og andre lande går i modsat retning.

I årevis har man i Frederikssund fældet træer med hård hånd, så der i dag er væsentlig mindre skovvækst tilbage end tidligere, uagtet at netop natur er trækplaster for tilflyttere, som man angler så meget efter.

Det er ingen kunst at ødelægge naturen og opføre betonmastodonter pga. kortsigtede økonomiske hensyn.

Det er derimod en kunst at bevare naturen for eftertiden, så jeg skal bede Byrådet se med alvor på fældning af skoven ved Thorstedlund og understrege, at den er uigenkaldelig! Et gabende grimt ar i fjordskråningen fyldt ud af betonbyggeri vil for evigt stå som en skamstøtte over beslutningstagerne i kommunen.

Lad såvel skov som dyreliv på Thorstedlund leve!