Dapi er færdig efter dagens oprydning. Foto: BM

Dapi er færdig efter dagens oprydning. Foto: BM

Hunden Dapi ta´r skraldet

Hver uge fylder den seks-årige border collie Dapi fire til fem indkøbsposer med skrald, som folk har smidt i naturen

Af
Birgitte Masson

SLANGERUP Birthe Lûtzen fra Slangerup havde egentlig regnet med, at hun havde anskaffet sig en hund, hun kunne tage med til lydighedskonkurrencer. Men det skulle vise sig, at den dengang et-årige sort-hvide border collie Dapi var alt for ivrig, når de var afsted. For skulle den for eksempel apportere og lave næsearbejde, kunne den aldrig nøjes med en enkelt ting. Den skulle samle alt op på vejen.

"Jeg vidste, at kunne jeg ikke afkode ham på det, så ville jeg ikke kunne komme videre i konkurrencer," fortæller Birthe som hurtigt måtte erkende, at Dapi var for ivrig. At hun imidlertid kunne udnytte den side af hunden til noget brugbart, fandt hun ud af, på deres lufteture hjemme i Slangerup.

Da min gamle hund døde, satte jeg en seddel på køleskabet, hvor der stod: 'Ingen impulskøb af hund det først halve år'

"Han begyndte at samle skrammel og skidt op, når vi gik tur. Ting som æbleskrog, bananskræller og alle former for plast. Indimellem var der ikke altid en skaraldespand i nærheden, derfor begyndte jeg at tage en bærepose med, som han hurtigt lærte, han skulle lægge skraldet i. Det er begrænset, hvad han kan have i munden ad gangen," fortæller Birthe og tilføjer med et smil:

"Men han kender nu alle skraldespandene i byen og området." Med området, mener Birthe blandt andet stisystemerne ved Byvangsskolen og Kingoskolen.

En border collie skal have rigelig med motion, aktivering og stimulering, derfor tilbagelægger Birthe og Dabi daglig mere end 10 kilometer på deres lufteture.

Når Dapis ejer Birthe ikke har en indkøbspose ved hånden, smider Dapi selv affaldet i skraldespandene. Foto: BM

Når Dapis ejer Birthe ikke har en indkøbspose ved hånden, smider Dapi selv affaldet i skraldespandene. Foto: BM

"Så det gir sig selv, at det bliver til en hel del skrald," siger Birthe, og demonstrerer det ved at tømme to fyldte indkøbsposer, der indeholder alt fra affyrede raketter, tomme energidrikke, plastik og sodavandsdåser, som hun med vilje har gemt til mødet med Lokalavisen.

Dapi og hans ejer går cirka 10 km om dagen, det bliver derfor til en del affald. Foto: BM

Dapi og hans ejer går cirka 10 km om dagen, det bliver derfor til en del affald. Foto: BM

"Det her er endda bare fra de seneste par dage. Hver tredje dag skifter vi rute, fordi der så ikke er mere skrald at finde."

Birthe stryger kærligt sin firbenede ven på ryggen. Den kvitterer ved at kigge opmærksomt og afventende på sin ejer. Det er tydeligt, at Birthe forstår at udfordre Dabi. I løbet af de par timer interviewet med Lokalavisen tager, når hun at give den flere forskellige kommandoer, som den har lært at adlyde.

Dapi kan snildt have flere forskellige slags affald i munden. Foto: BM

Dapi kan snildt have flere forskellige slags affald i munden. Foto: BM

"Da min gamle hund døde, satte jeg en seddel på køleskabet, hvor der efter en dato stod: 'Ingen impulskøb af hund det først halve år.'"

Og selvom Birthe har haft hund, siden hun var 11 år gammel, skulle der gå lidt over to år, før hun igen blev hundeejer.

"Da jeg fik Dabi, var han et livsstykke med virkelig meget knald på. Han klatrede på alt. Ikke så underligt at kennelen havde døbt ham 'No speed limit'." Birthe Lûtzen smiler og tilføjer:

"De første otte måneder jeg havde ham, tabte jeg 13 kilo."

Birthe understreger, at Dabi i dag er blevet god til at geare ned og slappe af. Men både fysik og hoved har efter alt at dømme også godt af de lange lufteture efter skrald. Og så er det jo ikke så tosset endda, at hund og ejer samtidig er med til at holde Sangerup ren.

Publiceret 16 January 2019 10:06

DEBAT: Træer skal redde klimaet – i Frederikssund fælder man dem!

DEBAT Klimaudfordringen er en af vor tids største problemstillinger, og mere skov på jordkloden vil i fremtiden spille en væsentlig rolle for reduceringen af CO2.

2015, 2016, 2017 og 2018 er som de varmeste år målt nogensinde en direkte konsekvens af klimaforandringerne og kræver handling. CO2-udledningen må reduceres og CO2 trækkes ud af luften ved bevaring og nyplantning af skov, da skove er det mest effektive middel til at opsuge drivhusgasser.

FN anbefaler, at der plantes mere skov i verden for at opsamle CO2, så skov spiller en nøglerolle, hvis globale klimamål skal nås.

Herhjemme kulminerer kampagnen ”Plant et træ” med et tv-show lørdag d. 14/9 2019, hvor målet er at plante 1 million træer i Danmark.Danmark er et af de lande i Europa, som har relativt mindst skov. Med kun 14% er det af særligt stor vigtighed, at eksisterende skov i Danmark bevares, og ny skov etableres. Det forekommer derfor paradoksalt, at Frederikssund Kommune tillader fældning af skoven ved Thorstedlund for at give plads til højhusbyggeri, mens resten af Danmark og andre lande går i modsat retning.

I årevis har man i Frederikssund fældet træer med hård hånd, så der i dag er væsentlig mindre skovvækst tilbage end tidligere, uagtet at netop natur er trækplaster for tilflyttere, som man angler så meget efter.

Det er ingen kunst at ødelægge naturen og opføre betonmastodonter pga. kortsigtede økonomiske hensyn.

Det er derimod en kunst at bevare naturen for eftertiden, så jeg skal bede Byrådet se med alvor på fældning af skoven ved Thorstedlund og understrege, at den er uigenkaldelig! Et gabende grimt ar i fjordskråningen fyldt ud af betonbyggeri vil for evigt stå som en skamstøtte over beslutningstagerne i kommunen.

Lad såvel skov som dyreliv på Thorstedlund leve!