Amalie sammen med en af yndlingshestene, den 6-årige travhest Benita. Foto: Birgitte Masson

Amalie sammen med en af yndlingshestene, den 6-årige travhest Benita. Foto: Birgitte Masson

Amalies verden - fra sædet i en sulky

17-årige Amalie har taget handsken op i travmiljøet og fundet en hylde, hvor hun - for første gang nogensinde - føler sig god nok

Af
Birgitte Masson

SKIBBY/CHARLOTTENLUND Ved første øjekast ligner hun en ganske almindelig hestepige, der, iført varme støvler, heldragt og det lange, lyse hår sat op i en tilfældig hestehale, har kastet al sin kærlighed på de firbenede, store dyr.

Amalie har licens til at køre ponyløb på travbanen. Men fremtiden ligger hos de store heste, som hun i dag træner, men ikke må køre løb med, før hun fylder 18 år. Foto: Privat

Amalie har licens til at køre ponyløb på travbanen. Men fremtiden ligger hos de store heste, som hun i dag træner, men ikke må køre løb med, før hun fylder 18 år. Foto: Privat

Lokalavisen møder 17-årige Amalie Pihl fra Skibby på Charlottenlund Travbane, nærmere bestemt i stalden der tilhører Kenneth Nielsen, der blandt andet vandt Dansk Trav Derby i 2006.

Inde i den lille personalestue, der ligger i umiddelbar tilknytning til højloftede stald, er Amalies mor, Birgitte, ved at blande sødmælkspulver i kaffen.

"Vi har ikke lige rigtig mælk," siger hun undskyldende, mens hun rører rundt i bægret med en plastikske.

Udenfor er frosten, og dermed også vinteren, ved at bide sig fast, men i den cirka tre gange fire meter store personalestue er der hyggeligt og lunt. Væggene er broderet med vinderrosetter og en masse billeder af travheste, som enten er i løb med en sulky bag sig, eller står mellem to mænd med store smil på læben, efter alt at dømme travkusk og hesteejer efter en flot præstation til et løb. På en hylde ved siden af en stor fladskærm står en række VHS kassettebånd med optagelser af fordums bedrifter og begivenheder.

Det er i dette univers, Amalie befinder sig allerbedst. Det er her, hun føler sig god til noget, er værdsat og vokser. Selv kalder hun det for sit fristed.

Har altid følt sig anderledes

For to år siden byttede hun klasselokalet, støjende kammerater, hun ikke følte sig forbundet med, og lærere, der stillede krav, ud med lugten af hestestald, seletøj og sulky. Det har hun ikke fortrudt.

For Amalie er infantil autist. Det betyder, at hun har problemer med sociale interaktioner, kommunikation og adfærd. Oveni har hun været indlagt en måned med en spiseforstyrrelse, en tilstand som vender tilbage, hvis hun er stresset. Hun har fået lagt dræn i øret 18 gange som en konsekvens af medfødt ganespalte, og så har hun angst.

”Jeg har aldrig været glad for mange mennesker og meget larm. Det var svært i skolen, for jeg forstod ikke, hvad lærerne sagde. Jeg gik først i en taleklasse, og senere kom jeg over i en normal klasse. Her mærkede jeg tydeligt, at jeg var anderledes i forhold til de andre. Jeg blev mobbet af en af lærerne. Fik for eksempel at vide, at jeg skulle tage mig sammen. Det gik helt galt i fjerde klasse. Jeg var bange for at skulle i skole,” fortæller Amalie. Hendes blik er alvorligt, når hun spoler tiden tilbage til skoleårene, der foregik på en skole lidt udenfor København, hvor familien dengang boede.

”Tit låste jeg mig inde på skolens toilet og sad bare der for mig selv,” husker Amalie. Hendes lidt sørgmodige øjne lyser imidlertid op, når snakken falder på hendes firbenede venner, som lige nu står og gumler hø i stalden på den anden side af døren.

”Dyrene giver mig noget fantastisk. Det er som at have en god ven. Jeg er tryg, når jeg er sammen med dem,” fortæller hun.

Vil køre løb med de store

En uges skolepraktik i 8. klasse, blev startskuddet på hendes nye tilværelse. For Amalie, som qua morens hesteinteresse også havde forelsket sig i de firbenede dyr, ville i praktik i en travstald.

"Inde på Facebook spurgte jeg i en hestegruppe, om der var nogle, som kendte en travtræner, jeg kunne komme i praktik hos. En sendte et link til Team Kenneth Nielsen, så jeg skrev til ham."

Men den ene uges skolepraktik blev hurtigt til mere. For da ugen var omme, fik Amalie at vide, at hun var velkommen hos Team Kenneth Nielsen om lørdagen. Efter et stykke tid blev en ugentlig skoledag også konverteret til en dag i stalden med hestene. For dem, som var tæt på Amalie, kunne nemlig se, hvilken positiv forskel det gjorde for den ellers så stille og usikre pige. Efter kort tid, var Amalie derfor på travbanen en dag om ugen i skoletiden, om lørdagen og på løbsdage.

Amalies mor fortæller, at Amalies lærer en dag kom på besøg i stalden for at se, hvordan det gik:

"Kenneth fortalte læreren, at det gik godt med Amalie, men at han var lidt i tvivl om, hvad hun syntes om at være der, for hun sagde jo ikke så meget. Til det sagde læreren: 'Vi er ikke spor i tvivl.' Amalies mor smiler og fortsætter:

"De, som kendte Amalie, kunne jo se, at hun var blevet en helt anden pige."

"I starten sagde jeg ikke noget, når jeg var her. Gik bare bag de andre, men det er ved at gå over. Nu har vi det sjovt og griner, og de andre i stalden kan sige noget til mig, uden at det gør noget," fortæller Amalie ærligt.

I dag er hun gået ud af folkeskolen, og tilbringer hver dag i stalden og på travbanen. Hun har for første gang nogensinde fundet et formål med tilværelsen. Og så er hun ikke i tvivl om, hvad fremtiden skal bringe:

"Jeg vil være professionel travtræner. Og så vil jeg have licens, så jeg kan køre løb med de store," siger hun og stråler.

Publiceret 08 January 2019 00:00

SENESTE TV

Mindeord for Hartvig Sørensen

MINDEORD Der er vikinger, som svinger sværdet, og så er der vikinger, som kan fortælle historier og underholde. Hartvig Sørensen hører til blandt de sidste. Nu blæser Heimdal i hornet, så det kan høres fra fjord til fjord, for nu kommer der blus under de gode historier i Asgård. Endnu en viking er draget ud på sin sidste færd. Hartvig Sørensen sov ind med familien omkring sig tirsdag den 19. marts 84 år gammel.

Hartvig og Lisanne har været med i Vikingespillet siden 1992. Det var datteren Malene, der plagede om at være med, selvom både Lisanne og Hartvig ikke var interesseret i at være med i Vikingespillet, men der var familie og gode venner i Vikingespillet, som overtalte dem, og med et var den lille familie dybt engageret.

Hartvig var gøgler i sine unge dage og rejste rundt med cirkus, hvor han var arbejdsmand og blandt andet passede de vilde kattedyr. Hartvig spillede også med i et band som yngre. Så det var måske ikke så mærkeligt, at Vikingespillet alligevel endte med at blive en stor del af hans liv igennem de sidste 25 år.

Hvor der er vilje, er der vej, og for Hartvig skulle hans vikingeliv ikke begrænses. Så da Hartvig ikke længere gik så godt, og derfor ikke kunne gå på scenen længere, blev han vagt bag scenen, hvor han var med til at sikre, at ingen uvedkommende gik ind bag scenen, og på den måde var Hartvig viking til det sidste.

Hartvig var ikke en viking, der gik stille med dørene, for Hartvig kunne underholde og fortælle gode historier, og han kunne sende kække bemærkninger efter dem, som han holdt af. Hartvig var i flere år en yderst efterspurgt guide i Vikingespillet, for det var ikke kedeligt at være på Hartvigs rundvisningshold, og der var publikummer, som specifikt bad om at blive guidet af Hartvig. Måske var Hartvigs force, at han gav sin egen fortolkning af både Vikingespil og Vikingetid, og så kunne han altid krydre fortællingen med nogle gode historier og vittigheder - og han fornyede sig hvert år.

I forestillingerne var Hartvig som oftest aktør (statist), men han har også haft enkelte roller. Den mest kendte rolle var som Kong Adils i Rolf Krake i 1996. En rolle han ifølge dronningen, der spillede hans hustru i forestillingen, var meget stolt af. Hartvig har også været statist i flere danske spillefilm blandt andet i filmen om Grev Axel, hvor han havde en enkelt replik som portvagt.

Hartvig var ikke kun et kendt ansigt i Vikingespillet. Hartvig kørte igennem mange år taxa i Frederikssund, og før det var det lastbil og bus. Hartvig kunne lide livet på vejene, hvor han helt sikkert har mødt mange mennesker, der har nydt godt af hans vittigheder og gode humør. Hartvig var nærværende, et lunt og godt menneske, der i festligt lag gerne gav den på tangenterne på elorgelet.

Så kære vikinger i Asgård, gamle venner fra vikingehytten Tjalfe, der allerede er draget til Asgård, nu kommer Hartvig til jer - en familiefar, en gøgler, en humoristisk historiefortæller, en ven og en viking af hjertet. Skænk mjøden og læg en brændeknude på bålet.

Æret være Hartvigs minde – år og fred.

Camilla Dupont, Formand for Frederikssund Vikingespil

Hartvig Sørensen bisættes tirsdag den 26. marts kl. 12.30 fra Græse kirke.