Fra Skibby til Lipicia:

Lars er klar til VM i hestevogn

Snart afholdes Verdensmesterskabet i 2-spands hestevognskørsel. Det bliver med lokalt islæt i form af Lars Heibing, der skal repræsentere Danmark

Forberedelserne til Verdensmesterskabet i 2-spands hestevognskørsel er allerede i fuld gang, og Lars Heibing og hans kone, Lise, samt et hold af hjælpere, er netop draget sydpå for at få den bedst mulige start på stævnet som finder sted i dagene fra den 20. til 24. september.
Søndag formiddag pakkede ægteparret lastbilen og en ekstra bil med trailer på, og forlod Skibby for at sætte kursen mod stævnebyen Lipica i Slovenien.
Team Heibing skal før konkurrencerne i intens træningslejr på det østrigske statsstutteri for Lipizzanere, der er samme hesterace, som Lars kører med. En gammel traditionsrig race, der blev fremavlet og brugt som paradehest i det østrig-ungarske kejserrige tilbage i 1500-tallet.
”Lars har deltaget i seks internationale stævner i år rundt om i Europa for at kvalificere sig og dygtiggøre sig, “ fortæller Lise, som sammen med Lars ejer Lipizzanerstutteriet Ordrupdal tæt på Skibby, hvor de bor til dagligt. Lars stiller op i 2-spand, hvor man bogstaveligt talt har to heste spændt for vognen. Man må have tre heste med til stævnet, hvoraf den sidste udgør en reserve.
”Der er tale om levende dyr og ikke blot atleter. Der kan derfor opstå meget, der afgør hvordan man stiller op; for eksempel sygdom eller skader, der kan ændre tingene undervejs.” forklarer Lars og nævner, at det også oftest handler om, hvilke heste der går bedst sammen i de enkelte discipliner.

Deltagere fra hele verden

FEI World Championship for Pairs er det officielle navn for konkurrencerne, der giver en klang af den internationale karakter, som stævnet i virkeligheden har. Her er der deltagere fra bl.a. Chile, Australien, USA og England.
”Køresporten er ikke så stor i Danmark. Vi har i år tre deltagere fra Danmark: Bjarne Thor, Peter Christian Jespersen og så mig selv,” fortæller Lars over telefonen fra lastbilen på en motorvej et sted i Tyskland. På spørgsmålet til, hvordan hans chancer er svarer han:
”Selvom jeg nok ikke vinder, er det en ære at få lov til at være med for sit land, og en god mulighed for samtidig at promovere sporten. Det er nok det største man kan få lov til,” fortæller Lars forventningsfuldt.


Fakta:
Deltagerne dyster i tre discipliner: Dressur, maraton og keglekørsel
Følg med i forberedelserne og konkurrencerne på www.facebook.com/teamheibing.

Publiceret 12 September 2017 00:00

SENESTE TV

Lad os redde rørskovsfuglene i Græse Ådal

Så er det sket igen: Midt i yngletiden er der høstet tagrør i rørhøgens redeområde i Græse Ådal på trods af, at vi har orienteret kommunen om de ynglende fugle samt udpeget redeområdet.

Chef for Vej og Park Karsten Haslund samt skovfoged i kommunen Troels Karlog har efterfølgende givet udtryk for, at de finder handlingen i orden, hvorfor det er vigtigt og nødvendigt at understrege nedenstående:

Ødelæggelse af redeområder er ulovligt.

Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6 fastslår, at ”Fugles reder må ikke forsætligt ødelægges, beskadiges eller fjernes”.

Jeg har af flere omgange henledt kommunens opmærksomhed på de ynglende rørhøge og deres redeområde. Senest på borgervandring i Græse Ådal arrangeret af skovfoged Troels Karlog og projektleder Sigurd Gansted, hvor deltagerne var interesserede borgere samt landmanden, der forvalter områderne, hvor rørhøgen har forsøgt at yngle gennem de seneste 3 år.

Så efterfølgende ødelæggelser i redeområdet er udtryk for forsætlighed.

En væsentlig grund til, at jeg gjorde noget ud af orienteringen til kommunen er, at vi gennemlevede en tilsvarende situation i 2016. Vi havde registreret ynglende rørhøg, men en dag holdt en høstmaskine uhjælpeligt fastkørt i rørskoven. Hvor redeområdet var. Fuglene forsvandt – ingen unger!

Senest i dag har vi set rørhøgaktivitet i området, men om det var stedets fugle, vides ikke. Med held har ungerne været så store, at de har kunnet undslippe fra reden/har reden befundet sig udenfor høstområdet. Men så er det mere held end forstandighed/påpasselighed.

Hvornår høster man rørskov?

Ja – nogen steder gør man det åbenbart i flæng! I forbindelse med klagen over høstaktiviteten fortalte en plejeplanlægger fra Vej og Park i en mail til os i sidste uge, at ”Vej og Park er ikke bekendt med at rørskov skal slås inden 1. marts”. Hvilket er meget uheldigt (sigende?), da det i Bekendtgørelse om Naturbeskyttelsesloven § 32 fastslås, at ”Rørskær i perioden 1. marts – 31. oktober må kun ske med tilladelse fra miljø- og fødevareministeren”.

Chefen for Vej og Park nærer tilsyneladende ikke betænkelighed omkring høsttidspunktet, hvorimod han er meget optaget af afdelingens kortmateriale, der tilsyneladende ikke viser rørskov i området?

Vi, der færdes i området flere gange om ugen ved, at der var tale om rørskov i betydeligt omfang. Og kører man med tonstunge høstmaskiner op til et redeområde, er der i realiteten tale om en ødelæggelse.

Og rørskov eller ej – en rede med ynglende rørhøg er fredet! Forpagteren var orienteret om, at der var ynglende rørhøg i området, og kan han gøre det modsatte gældende, falder det udelukkende tilbage på den kommunale medarbejder, der har kontakten til ham og hans forpagtning.

Uheldigt, at der i kommunen ikke er den tilstrækkelige samlede viden, fornødne koordination samt vilje til en ordentlig fugle- og naturbeskyttelse. Men forhåbentlig kan opgaven løftes i fællesskab fremover.