På torsdag spiller Trio Artico på Selsø Slot.

På torsdag spiller Trio Artico på Selsø Slot.

Trio Artico spiller Beethoven på Selsø Slot

Torsdag 27. juli kl. 19.30 spiller Trio Artico, som består af pianist Hugo Selles, cellist Adriana Isaku og violinist Lina Samuelsson, sonater af Beethoven på Selsø Slot. Trioen vil fremføre Sonate for cello og klaver nr. 3 i A-dur, Op. 69, og Trio for violin, cello og klaver i C-mol, Op. 1 nr. 3.
Ludwig van Beethoven blev født i 1770 i Bonn, og indvarslede gennem sit virke i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet Romantikkens lyd. Flere betydelige romantiske komponister anså Beethoven, som et stort forbillede. Denne aften på Selsø bliver altså en aften med musik, som det kan have lydt i stuerne hos Selsøs sidste beboer, Agathe Scheel-Plessen, som boede i huset fra starten af 1800-tallet til sin død i 1829.
Koncerten foregår i Selsøs smukke baroksal fra 1734 og i pausen kan forfriskninger nydes på gårdspladsen eller ved ildstedet i kælderkøkkenet.
Billetter til koncerten og øvrige arrangementer på Selsø kan købes på billetto.dk. Der er begrænset antal billetter til arrangementerne, så hvis man vil sikre sig en billet, anbefales det at købe i forsalg. Det er også muligt at købe billetter i døren, såfremt koncerten ikke er udsolgt. Museet tager kun imod kontanter ved køb af billetter i døren. Informationer om alle arrangementer i sæsonen 2017 på Selsø findes på selsoe.dk

Publiceret 24 July 2017 11:00

SENESTE TV

Året er startet godt for FC Fjordbold.

Lørdag eftermiddag vandt holdet igen, og har nu hentet fuld gevinst i begge kampe hidtil i 2019.

Men hvor sidste uges 6-1 sejr mod Albertlund IF blev hentet med flot spil og relativt overbevisende, så var der mere mudder i maskineriet i dagens hjemmekamp mod Nørrebro Futsal.

Møllegaardhallen dannede en flot ramme om kampen, og fra start lignede det igen, at Fjordbold ville spadsere sig til en overbevisende sejr, da man allerede efter tre minutters spil var foran 2-0 på mål af henholdsvis Brian Mengel og Marco Aurelio.

Men herfra mistede Fjordbold lidt gnisten og gæsterne spillede sig fint ind i kampen. På få minutter midt i første halvleg fik de også scoret to mål, og således kom gæsterne på omgangshøjde. På dette tidspunkt var kampen meget lige og bølgede frem og tilbage.

Kort før pausen fik hjemmeholdet så et vigtigt rygstød, da Marco Aurelio fik scoret til 3-2. Målet var til gengæld værd at vente på.

Brian Mengel spurtede frem i venstre side, hvorefter han spillede på tværs til Marco Aurelio, der med et elegant chip fik bolden over keeperen og i nettet.

I anden halvleg var Fjordbold fortsat ikke sprudlende som til at starte med, men de fik lukket mere ned for gæsterne, der havde vanskeligere ved at komme til afslutninger end i første halvleg.

Mål blev der ikke scoret mange af, og hjemmeholdet tillod sig endda at misse et straffespark undervejs. Men en af kampens store oplevelser var ligesom sidst Brian Mengel – og han fik lidt ro på holdet og hjemmepublikummet med målet til 4-2.

I kampens allersidste minut kom så også Morten Hauglund på scoringslisten, og dermed sluttede det 5-2. Et resultat, der får sejren til at fremstå mere overbevisende end den i virkeligheden var.

Skarphed og koncentration bliver to vigtige fokusområder, når FC Fjordbold spiller igen i den kommende weekend. Der venter nemlig København Futsal, som netop nu indtager 1. pladsen i Liga Øst. København har fortsat ikke tabt, men Fjordbold kan hænge optimismen på det faktum, at den omvendte kamp sluttede 4-4, og hvor Fjordbold i den grad var ovenpå flere gange undervejs.